Serie
Sådanmark

Sådanmark - medvært Jens Henrik Jensen (1:2)

Han havde ikke selv troet det, men en restauratør i Løkken har fået stor succes med sit særlige menukort til hunde. Hvad synes dagens medvært, krimiforfatter, Jens Henrik Jensen, mon om den historie? Kom også med til en helt særlig dag for Pernille Bjørnskov, som er nyuddannet manuskriptforfatter. Hun får nemlig muligheden for at pitche sin idé til en spillefilm for en gruppe erfarne filmfolk.
7/8/2020

Det fællesregionale nyhedsmagasin Sådanmark tager dig med rundt i alle egne af Danmark og giver dig de seneste regionale historier, præsenteret fra studiet på TV 2 Fyn.

Henriette Honoré og Annemette Voss Fridthjofer på skift vært i programmet, og hver dag vil de have en aktuel medvært i studiet til en samtale og debat om de mange begivenheder, som finder sted i alle dele af landet.

Sådanmark, der produceres af TV 2 Fyn i samarbejde med produktionsselskabet STV, er fyldt med sjove og tankevækkende historier og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der har en interessant historie at fortælle.

Vi sender Sådanmark på vores kanal Lorry+ første gang dagligt kl. 18:35 med flere genudsendelser døgnet igennem. Du kan også finde programmerne her på tv2lorry.dk i serien Sådanmark.