Serie
Sådanmark

Sådanmark - gæst Thomas Thomsen

Henriette Honoré har inviteret Thomas Thomsen fra marketingfirmaet KonXion i studiet til en samtale om alt det information om os selv, vi giver væk på de sociale medier - og hvordan virksomheder som hans bruger det til markedsføring. De to runder også emnerne konfirmationer, og hvor dyre, de er - og hvordan man som en maskinfabrik i Thisted evner at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, når man holder til udenfor storbyerne.
7/8/2020

Det fællesregionale nyhedsmagasin Sådanmark tager dig med rundt i alle egne af Danmark og giver dig de seneste regionale historier, præsenteret fra studiet på TV 2 Fyn.

Henriette Honoré og Annemette Voss Fridthjofer på skift vært i programmet, og hver dag vil de have en aktuel medvært i studiet til en samtale og debat om de mange begivenheder, som finder sted i alle dele af landet.

Sådanmark, der produceres af TV 2 Fyn i samarbejde med produktionsselskabet STV, er fyldt med sjove og tankevækkende historier og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der har en interessant historie at fortælle.

Vi sender Sådanmark på vores kanal Lorry+ første gang dagligt kl. 18:35 med flere genudsendelser døgnet igennem. Du kan også finde programmerne her på tv2lorry.dk i serien Sådanmark.