Sådanmark

Det fællesregionale nyhedsmagasin Sådanmark tager dig med rundt i alle egne af Danmark og giver dig de seneste regionale historier, præsenteret fra studiet på TV 2 Fyn.

Henriette Honoré og Annemette Voss Fridthjofer på skift vært i programmet, og hver dag vil de have en aktuel medvært i studiet til en samtale og debat om de mange begivenheder, som finder sted i alle dele af landet.

Sådanmark, der produceres af TV 2 Fyn i samarbejde med produktionsselskabet STV, er fyldt med sjove og tankevækkende historier og sætter fokus på alle de spændende mennesker, der har en interessant historie at fortælle.

Vi sender Sådanmark på vores kanal Lorry+ første gang dagligt kl. 18:35 med flere genudsendelser døgnet igennem. Du kan også finde programmerne her på tv2lorry.dk i serien Sådanmark.

Sådanmark - gæst Ditte Wiese Winther-Rasmussen

I dagens udgave af Sådanmark skal vi både ud at køre med Lasse Lindberg og hasn kæreste, som har vundet en brintbil i to måneder i en konkurrence. Og så skal vi til havs med seks-årige Josefine, som er på sælsafari syd for Lolland med sin familie. Annemette Voss har besøg i studiet af Ditte Wiese Winther-Rasmussen, som netop har udgivet sin første roman.
21/7/2017