Vikinger i fuldt dress hopper i Øresund til dåb

Vikinger var i vandet i Vedbæk.

Vedbæk Vikingelaug gennemførte deres traditionsrige dåbsritual for nye og gamle medlemmer.

Og lige så sikkert var det, at flere hundrede var mødt op for at se de flot udklædte medlemmer ved Vikingelaugets klubhus på Strandvejen.

Massedåb på Vedbæk Nordstrand.

33 nye vikinger blev døbt for første gang. 12 personer har været medlem i klubben i 10 år og skal derfor have et vikingenavn bestemt af de ældste i klubben, og 4 personer har været med i 25 år og får derfor en sølvdåb.

Grethe Bay har badet året rundt de sidste 25 år i Øresund. Hun fik i dag en sølvdåb med tilhørende ret til at bære en hvid badekåbe med Vedbæk Vikingelaugs logo.

- Vi skal fejre, at vi har været så trofaste overfor havet og vores vinterbadeklub, og så er der frokost bagefter, hvor vi skal fejre det med snaps og øl.

Vedbæk Vikingelaug fejrer i år 45-års jubilæum. Interessen for det kolde gys er stigende. Klubben har 1100 medlemmer, og mange er på venteliste.

Vedbæk Vikingelaug afholdt det traditionsrige dåbsritual søndag.
Vedbæk Vikingelaug afholdt det traditionsrige dåbsritual søndag.
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik