Valg i Rudersdal: Skolesag har splittet byråd og kickstartet borgerlig hanekamp

En ny skolestruktur, daginstitutioner og skat ser ud til at blive de store temaer ved kommunalvalget den 16. november 2021 i Rudersdal Kommune.

I en ærkeborgerlig højborg i det nordsjællandske har en omstridt beslutning om skolesammenlægninger forpestet et ellers harmonisk byråd. 

Sagen har hamret en kile ned mellem de store borgerlige partier - og nu vejrer De Konservative morgenluft i den Venstre-dominerede kommune. 


Hvad er der på spil?

  • Det kan ikke for alvor udelukkes, at De Konservative med et fremragende valg kan vriste borgmesterposten fra Venstre. Det er dog mest sandsynligt, at Venstre fortsætter på borgmesterposten - men på et noget svagere mandat end tidligere.
  • Samtidig kan valget ændre på de interne magtstrukturer i blå blok - og mellem rød og blå blok.

Borgmester:

Jens Ive (V)

1. viceborgmester:

Erik Mollerup (V)

2. viceborgmester:

Birgitte Schjerning Povlsen (K)


Hvem er favoritten og hvorfor?

Jens Ive og Venstre ligger lunt i svinget til at genindtage borgmesterkontoret. 

  • Partiet bøvler dog med ringe meningsmålinger på landsplan, ligesom partiet har mistet to yderst markante og erfarne kandidater i skikkelse af viceborgmester Erik Mollerup og Daniel E. Hansen, der blandt andet har stået på mål for kritikken af den nye skolestruktur.
  • Det er dog ikke sikkert, at de dårlige meningsmålinger også slår fuldgyldigt igennem i Rudersdal, der huser landets rigeste borgere.
  • En af vejene til succes går gennem Socialdemokratiet, som har været trofaste samarbejdspartnere for Jens Ive og Venstre gennem hele valgperioden - ligesom De Radikale i øvrigt har været det. Det er dermed sværere at se De Konservative basere et flertal på Socialdemokratiet.


Hvem er førsteudfordreren, og har hun en chance?

Det ville dog være forkert at kalde De Konservative og Ann Sofie Orth for komplet chanceløse. 

  • Partiet har haft sine egne problemer at tage sig af. En dom for momssnyd til den tidligere viceborgmester og stemmesluger, Kenneth Birkholm, betød udskiftning på spidskandidatposten.
  • De Konservative går naturligvis efter at øge deres indflydelse på valgaftenen, og skal ud i den svære kunst at tale Socialdemokratiet ind i en aftale, hvis de får mandater til det.
  • Partiet kan ende med at gå med i en konstituering, hvor det med en klar fremgang i baghånden ganske givet bliver til mere magt, end tilfældet er i dag.

Hvilke temaer kommer til at fylde i valgkampen?

  • Skole-politik

    Var det den rigtige beslutning at lægge otte skoler administrativt sammen til fire? Den nye skolestruktur bliver et af de helt store temaer i kommunen. Strukturen blev vedtaget i juni 2019, og har siden har været under heftig debat blandt borgere og politikere med især De Konservative og Lokallisten på den ene side og Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale på den anden side. Læs i øvrigt mere nedenfor.

  • Borgerinddragelse

    De Konservative og Lokallisten vil slå hårdt på, at der i flere tilfælde mangler borgerinddragelse, og at der ikke bliver taget ordentligt hensyn til offentlige høringer. Det gælder særligt i sagen om den nye skolestruktur, men gør sig også gældende i sagen om byggeriet på den såkaldte Hotel Marina-grund i Vedbæk.

  • Daginstitutioner

    Flere og flere børnefamilier har flyttet til Rudersdal Kommune de senere år, og nu er der pres på daginstitutionspladserne.

    De Konservative og Lokallisten går ind for mindre institutioner, mens Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale er blevet enige om at bygge en ny institution med plads til op mod 180 børn. Der er samtidig planer om mere byggeri.

    De røde partier vil dertil tale for bedre normeringer, og samtidig kan der komme en debat om selve kvaliteten i daginstitutionerne.

  • Skat

    Skat er et eviggyldigt tema i en kommune, der har en af landets laveste skatteprocenter. Emnet bliver løbende taget op - blandt andet i forbindelse med budgetaftaler.

    De seneste to år har kommunen sat skatten op.

    Venstre eller Konservative taler ikke aktuelt om skattelettelser til borgerne. Det kan også være giftigt, hvis man vil basere sit flertal i byrådet på blandt andet Socialdemokratiet, som gerne ser skatten stige.

  • Handicapområdet

    Flere sager om udfordringer på det specialiserede område har ramt både Berlingske og Rudersdal Avis. De fleste partier er enige om, at indsatsen nu skal forbedres.


Fortæl mig mere om dramaet bag den nye skolestruktur:

  • Politikerne i Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal Kommune lavede i sommeren 2019 en aftale om at lægge otte skoler administrativt sammen til fire. Det skulle sikre færre små klasser, som ifølge politikerne ville koste for mange penge i en tid, hvor elevtallet samtidig er dalende.
  • Med aftalen fulgte en pose penge med til skoleområdet, så skolerne kunne bygge om og bygge til om nødvendigt.
  • I oktober 2019 eksploderede sagen, da De Konservative og Lokallisten i fællesskab meldte ud, at de trak sig fra aftalen, fordi de mente, at høringsmaterialet pegede på nye problemer. De vil give skolerne mere frihed og mindre central styring. De fremlagde i stedet et andet forslag til en aftale, som fokuserede på fleksible skoledistrikter og styrket samarbejde om udskolingen.
  • Det resterende flertal - Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale - harcelerede derefter voldsomt mod De Konservative og Lokallisten. Aftaleparterne slår på, at den nye struktur er den eneste ansvarlige beslutning set i lyset af de økonomiske vanskeligheder.


Hvordan gik det ved valget i 2017?

Venstre gik ét mandat tilbage, mens De Konservative gik ét mandat frem. De to partier kunne efter kort tid i enerum præsentere en aftale, der igen satte Jens Ive i spidsen for kommunen.

Hvem blev de største stemmeslugere ved valget i 2017?

Antal stemmer
1. Jens Ive (V) 8,9 af alle afgivne stemmer 2.783
2. Kristine Thrane (S) 1.362
3.Trine Dybkjær (L) 943
4. Daniel E. Hansen (V) 844
5.Kenneth Birkholm (K) 816


Hvordan har byrådet fordelt pengene i de seneste budgetter?  


Hvem har indgået valgforbund?

Der er indgået tre valgforbund i Rudersdal Kommune:

  • Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Lokallisten
  • Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti
  • SF, Enhedslisten


Hvad betyder valgforbund og konstituering?

Valgforbund:

Når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til mandater.

Overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet et mandat - eller et ekstra mandat.

Hvert parti kan kun indgå ét valgforbund. Valgforbund indgås typisk mellem lister og partier, der står hinanden politisk nær, men de er ikke forpligtet til at støtte hinanden, når der skal findes flertal bag en borgmester.


Konstituering:

Når valgresultatet er kendt på valgaftenen og valgnatten, vil de forskellige borgmesterkandidater forsøge at finde et flertal blandt de øvrige partier. Hvis ét parti alene har flertal, kaldes det absolut flertal. Når en borgmesterkandidat har fundet flertal, vil parterne typisk underskrive en konstitueringsaftale.

En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke håndhæves. Kommunalbestyrelsens konstituering sker på det konstituerende møde, der som regel finder sted et par uger efter valget. Her vælges blandt andet borgmester, viceborgmestre og udvalgsformænd.



Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og TV 2 Lorry

Hvad med de andre partier?

  • Socialdemokratiet kan blive kongemagere, hvis bejlerne fra Venstre og De Konservative hver især får så mange mandater, at de kan basere et flertal på blandt andet Socialdemokratiet og Kristine Thrane. De kan selv lukrere på gode meningsmålinger på landsplan, men er også presset af Enhedslisten og SF på den anden. Et decideret rødt flertal er helt udelukket.
  • Den traditionelt meget stærke Lokallisten lider denne gang under, at tidligere spidskandidat og stemmesluger, Trine Dybkjær, flytter ud af kommunen. Samtidig siger listen også farvel til en anden stemmesluger og ‘grand old man’ gennem mere end 20 år, Axel Bredsdorff. Lokallisten skal være glade, hvis de beholder deres tre mandater.
  • Radikale Venstre gik et mandat frem ved sidste valg, hvor kandidat nummer to skulle findes ved lodtrækning. Denne gang skal ti kandidater kæmpe for at bevare de to mandater.
  • Enhedslisten skifter spidskandidat, og ind kommer den 34-årige Christoffer Emil Jørgensen, og det kan betyde et skifte til mere samarbejde. Sammen med SF, ligner det to mandater til valgforbundet på venstrefløjen. 
  • I det borgerlige valgforbund er det mere sandsynligt, at Nye Borgerlige tager en plads foran både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Sidstnævnte mistede i løbet af valgperioden deres kandidat til De Konservative. 


Forudsigelsen:

Jens Ive bliver borgmester igen, men forskellen på både Venstre og De Konservative og rød og blå blok bliver mindre.




Sådan har vi gjort

TV 2 Lorry har skrevet denne analyse på baggrund af research, en lang række skriftlige kilder og samtaler med en stribe af kilder med kendskab til de politiske forhold i kommunen.  

’Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på til kommunalvalget? Her kan du møde spidskandidaterne fra Rudersdal Kommune i TV 2 Lorrys valgdebat. De diskuterer de vigtigste emner fra Rudersdal Kommune. Velkommen til Debat under uret.’

Her er kandidaterne i Rudersdal Kommune:


Valgforbund:

  • Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Lokallisten
  • Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti
  • SF, Enhedslisten


Liste A - Socialdemokratiet

Kristine Thrane

Alexander Baadh

Heidi Højmark Falden

Poul Bach

Anette Maj Billesbølle

Thomas Lesley Rasmussen

Mette Poulsen

Erik Eugen Olsen

John Theil Münster


Liste B - Radikale Venstre

1. Court Møller

2. Jacob Netteberg

3. Christian Elkjær

4. Nada Naanaah

5. Mette Stenby Andresen

6. Harald Gade Andersen

7. Anne Lise Kjær

8. Kristoffer Boye Astrup

9. Jacob Johannsen

10. Birgit Gundorph-Malling

11. Anne Damsgaard Manniche


Liste C - Det Konservative Folkeparti

Ann Sofie Orth, Gl. Holte

Christoffer Buster Reinhardt, Holte

Birgitte Schjerning, Søllerød

Nicola Emily Larsen, Birkerød

Elisabeth Ildal, Vedbæk

Julie Quass, Holte

Lars Engelberth, Birkerød

Knud Skadborg, Birkerød

Alexander Friborg, Nærum

Mikkel Barnekow, Høsterkøb

Peter Lemmich, Vedbæk

Lars Søndergaard-Nielsen, Birkerød

Jack Otto Kristensen, Birkerød

Lene Stener, Holte

Flemming Møller, Holte

Einar Bolt, Skodsborg

Karen Schousboe, Øverød

Eric Beran, Birkerød

Christian Wix, Nærum

Morten Fender, Holte

Sune Elvig, Birkerød

Hanne Gerner, Nærum

Gitte D'Arcy, Birkerød

Conny Birkholm, Bistrup

Claus Hjorting, Gl. Holte

Henrik Høyer-Hansen, Øverød

Christian Fode, Trørød


Liste D - Nye Borgerlige

Carsten Winther

Jon Fribo


Liste F - SF

Dorte Nørbo

Stefan B. Skrubbeltrang

Martin Rosenkilde

Lotte Gjaldbæk

Bertel Rüdinger

Marianne Stubbe Østergaard

Kurt Petersen

Bernt Stubbe Østergaard


Liste I - Liberal Alliance

Lars Holmqvist, Høsterkøb

Annette Vendelbo, Holte

Simon L. Skanderup, Vedbæk

Jens Chr. Pedersen, Vedbæk

Lars Stibius, Birkerød


Liste L - Lokallisten

Anne Christiansen

Khaled Mustapha

Morten Noppenau

Mona Madsen

Keld Stattau

Matilde Broberg Ekstrøm

Birgitte Rasmussen

Luc de Visme


Liste O - Dansk Folkeparti

Jan Erik Messmann, Birkerød

Nina Clarén, Birkerød


Liste R - BorgerFokus

Jacob Buhl


Liste V - Venstre

Jens Ive, Holte

Randi Mondorf, Holte

Jens Darket, Birkerød

Malene Barkhus, Vedbæk

Klaus Nørby Jakobsen, Birkerød

Anika Rée, Nærum

Jens Kloppenborg-Skrumsager, Vedbæk

Henrik Bach Mortensen, Søllerød

Maiken Gjerrow Andersen, Nærum

Per Carøe, Trørød

Alexander Foged, Holte

Anders Modey, Birkerød

Sven Kolstrup, Bistrup

Lars Neumann, Trørød

Søren Hyldgaard, Birkerød

Ulrik Iversen, Søllerød

Niels Bundsgaard, Trørød

Karin Vith Ankerstjerne, Bistrup

Jesper Winther Andersen, Høsterkøb

Esma Birdi, Holte

Peter W. Ø. Larsen, Birkerød

Ulla Thillerup, Nærum

Lars Kristensen, Søllerød

Morten Munch, Holte

Knud Riedel, Skodsborg


Liste Ø - Enhedslisten 

1. Christoffer Emil Jørgensen, Birkerød

2. Lisette Jespersen, Kajerød

3. Aleksandra Maria Spangsege, Nærum

4. Peter Ussing, Nærum

5. Stine Kærulf Andersen, Holte

6. Vibeke Baden Laursen, Skodsborg

7. Hanne Nicolaisen, Birkerød

8. Anders Olesen, Bistrup

_

_