Ungt par ramt i hovedet i økseoverfald

Det par, der lørdag aften blev overfaldet med en økse, blev ramt i hovedet. Det oplyser Nordsjællands Politi. De er dog uden for livsfare.

Et ungt par blev lørdag aften overfaldet af en mand med en økse på en Circle K-tankstation på Bistrupvej i Birkerød. De blev blandt andet ramt i hovedet, oplyser Henrik Alstrup, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi. Han vil dog ikke nærmere specificere, hvor i hovedet de blev ramt.

Det unge par, der begge er 19 år, er bragt på Rigshospitalets TraumeCenter, og hospitalets sidste melding er, at de er uden for livsfare.

Menneskejagt i gang

Flere politikredse er involveret i efterforskningen af overfaldet, og her til morgen bekræfter Københavns Politi, at de fortsat leder efter gerningsmanden.

- Vi bruger alt, hvad vi har i værktøjskassen, der vil kunne opklare det her. Vi har både haft sendt hundepatrulje, efterforskere, teknikere og helikopter til gerningsstedet, fortæller Henrik Alstrup også.

Politiet tolker overfaldet som en umotiveret handling, og ifølge Henrik Alstrup ser de meget alvorligt på sagen:

- Der er ikke nogen relation mellem gerningsmanden og parret, det gik ud over. Det virker meget tilfældigt. Det er også derfor, at vi meget gerne vil have fat i gerningsmanden hurtigst muligt. Så andre ikke bliver udsat for noget lignende.

Han oplyser at politiet har en formodning om, hvem gerningsmanden er, men han vil hverken be- eller afkræfte, om politiet har kendskab til manden fra tidligere sager.

Politiet har her til morgen offentliggjort nedenstående overvågningsbillede af den efterlyste:

 
 
Foto: Nordsjællands Politi

De hører meget gerne fra dig, hvis du har oplysninger i sagen, men advarer samtidig imod, at du selv retter henvendelse til den efterlyste mand, hvis du ser ham, da politiet betragter ham som farlig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik