Ung tankpasser overværede økseoverfald

Den medarbejder, der overværede et økseoverfald på en tankstation i Birkerød lørdag aften, har det efter omstændighederne godt.

En ung kvinde var på arbejde på tankstationen Circle K i Birkerød, da en mand - umiddelbart umotiveret - overfaldt et par med en økse lørdag aften. 

Parret - hvoraf begge er 19 år - var på vej væk fra tankstationen, da de mødte gerningsmanden. De syntes, han var truende, så de flygtede ind på tankstationen, men gerningsmanden fulgte efter og overfaldt dem med øksen.

- Vi kender ikke motivet til overfaldet, og parret kender tilsyneladende ikke den person, som udførte overfaldet, oplyste vagtchef Jesper Hansen fra Nordsjællands Politi tidligere i dag.

Den unge medarbejder overværede det og brugte sin bærbare overfaldsalarm på uniformen til at alarmere politiet. Det fik gerningsmanden til at flygte. 

Ann Kirstine Havsteen fra Circle K fortæller om overfaldet.

- Medarbejderen er selvfølgelig meget berørt af det, der skete. Men efter omstændighederne har hun det heldigvis godt. Hun er hjemme med sin familie og tager det med ro, fortæller Ann Kirstine Havsteen, der er marketing- og kommunikationsdirektør hos Circle K. 

Den kvindelige medarbejder og hendes butikschef, der blev tilkaldt og ankom kort efter overfaldet, har begge haft samtaler med en psykolog. 

- Vores fokus er på, at medarbejderne får bearbejdet det her rigtigt, fortæller Ann Kirstine Havsteen.

Ann Kirstine Havsteen fra Circle K fortæller om sikkerhedsproceduren. 

Overfaldet blev anmeldt lørdag aften klokken 21.30, og politiet har lige siden ledt efter gerningsmanden. Det er dog endnu ikke lykkes for dem at finde ham. 

De to 19-årige blev ramt i øverste del af overkroppen og i hovedet af flere slag. De er uden for livsfare.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik