Skød fyrværkeri efter lokale - politiet søger kvinde, der kan være blevet ramt

Op mod 20 unge unge mellem 15 og 19 år skød med fyrværkeri. Syv blev tilbageholdt - men politiet kunne ikke sigte nogen.

Nordsjællands Politi blev sent torsdag aften kaldt til Nærumvænge Torv i Nærum, efter at have fået flere anmeldelser om, at en gruppe unge skød fyrværkeri efter hinanden og fodgængere og bilister.

Det oplyser politikredsen på Twitter.

Da politiet nåede frem, blev de peget i retning af en gruppe på mellem 15 og 20 unge af en anmelder, men betjentene kunne ikke finde frem til eventuelle gerningsmænd, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Jakob Tofte til TV 2 Lorry.

Siden sendte politiet en større styrke til Nærum og omringende praktisk talt stedet.

- Og så fik vi fat på syv unge mellem 15 og 19 år, siger vagtchefen. Vi har talt med dem og visiteret dem, men vi kunne ikke umiddelbart sætte dem i forbindelse med hændelsen, og vi har ikke nok til at kunne sigte nogen, siger Jakob Tofte til TV 2 Lorry.

Forældrene til de unge under 18 år blev desuden kontaktet, oplyser Nordsjællands Politi. 

TV 2 Lorry har været i kontakt med en af anmelderne. Personen bekræfter, at unge mennesker skabte utryghed, da de løb rundt på bytorvet og skød med fyrværkeri. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Syv unge blev tilbageholdt af politiet - men ikke sigtet.
Syv unge blev tilbageholdt af politiet - men ikke sigtet.
Foto: Local Eyes


Kvinde skulle være ramt

Politiet fik adskillige anmeldelser om at unge skulle have skudt fyrværkeri efter forbipasserende, og flere af henvendelser omtalte blandt andet, at en kvinde skulle være blevet ramt af fyrværkeriet.

- Vi har ikke truffet hende, men hvis hun ser denne nyhed, er budskabet, at vi rigtig gerne vil tale med hende og høre, hvad hun har oplevet, siger Jakob Tofte til TV 2 Lorry.

Fredag vil politiet kontakte et lokalt supermarked for at kigge i deres overvågningsmateriale, oplyser vagtchefen. Han håber, at aftenens massive tilstedeværelse i Nærum har været med til at genskabe trygheden for de lokale borgere.

- Det er uden tvivl hamrende farligt, og det kan gå rigtig galt. Vi finder os ikke i det her, folk skal kunne være i fred, siger vagtchefen.

Det er strafbart at benytte fyrværkeri før den 27. december, og det er naturligvis strafbart at skyde fyrværkeri efter andre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik