Rudersdal: De unge drikker for meget

En helt ny sundhedsprofil viser at Rudersdals unge drikker markant mere end andre unge. Og det kan være forældrene, der er dårlige rollemodeller.

De unge blandt Rudersdals 9. klasser drikker mere alkohol end unge i de kommuner, som Rudersdal ellers sammenligner sig med. Det viser en ny sundhedsprofil der netop er offentliggjort.  Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Og det resultat får Randi Mondorf fra Venstre,  formand for Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal, på banen.

Hun håber, at forældrene vil tage ansvar for at påvirke de unge menneskers alkoholvaner.

- Vi er meget interesserede i, at involvere forældrene, og jeg tror, at det er helt afgørende, at de er med til at sætte rammer for deres børns alkoholforbrug, siger Randi Mondorf . Hun anbefaler tydelige rammer for børnenes alkoholforbrug og i yderste konsekvens et forbud.

Men det kan være forældrenes egne vaner, der smitter af på de unge siger alkolog, Carl Christian Randow, til Frederiksborg Amts Avis:

- Netop i forhold til nordsjællandske kommuner, har jeg mange gange hørt, at det er et kæmpe problem, at forældrene selv drikker så meget og derfor er de så dårlige rollemodeller, siger han.

En alkoholpolitik for Rudersdal kommune fra 2012 nævner, i følge Frederiksborg Amts Avis, at "en trediedel af borgerne i Rudersdal kommune har et risikofyldt alkoholforbrug".

Carl Christian Randow mener derfor, at det er en hel kulturændring der skal til og at der skal flere ressourcer til forebyggelse.

De fem sammenligningskommuner er Hørsholm, Ishøj, Herlev, Frederiksberg og Herning.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik