Rengøringsfirma tæt på konkurs

Et privat rengøringsfirma, der blandt andet har Hillerød Kommune på kundelisten, er tæt på konkurs.

Flere hundrede medarbejdere i Nordsjælland er i øjeblikket i fare for at miste deres job hos Rengoering.com A/S.

Kassen er nemlig tom i det private rengøringsfirma, der har hovedsæde i Birkerød.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Virksomheden har en række kommuner og virksomheder på kundelisten - blandt andre Hillerød Kommune.

Advokat Nicolai Dyhr er nu blevet indsat som såkaldt rekonstruktør, i et forsøg på at redde virksomheden.

Han skal undersøge, hvilke dele af virksomheden der er sunde nok til at køre videre, og hvilke dele, der eventuelt skal skæres fra.

Når alt kommer til alt er det de kreditorer, Rengoering.com A/S skylder penge, der styrer virksomhedens skæbne

- Vi skal mødes med de største kreditorer i skifteretten, siger Nicolai Dyhr, til Frederiksborg Amts Avis.

Hvis de kan blive enige om en løsning, kan virksomheden måske overleve.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik