Politiet leder fortsat efter Ulla: Har du set hende?

Siden søndag nat har en 75-årig kvinde fra Holte været forsvundet.

Politiet har endnu ikke fundet 75-årige Ulla, der ikke er set, siden hun forlod sit hjem på Skovskellet i Holte søndag ved midnatstid.

Nordsjællands Politi har søgt efter hende med hundepatruljer i et stort område nær hendes hjem, og en helikopter fra Forsvaret blev sendt i luften for at hjælpe med eftersøgningen.

Tirsdag er hundepatruljer endnu en gang sendt afsted for at lede efter hende i skoven, oplyser politiet.

Ulla er selv i stand til at komme omkring og er ikke dement. Politiet har ikke nogle forklaringer på, hvorfor hun har forladt sit hjem søndag nat. 

Hun har ikke medbragt en mobiltelefon eller identifikation.

Politiet afsøger området omkring Geels Skov. En helikopter fra Forsvaret er også tilkaldt. Video: alarm112danmark

POLITIETS BESKRIVELSE AF ULLA:

- Født 1943

- 75 år 

- 168 cm. høj

- Sort/gråt kort hår

- Dansk af udseende

- Det vides ikke, hvilket tøj Ulla havde på, da hun forlod sin bopæl.

Nordsjællands Politi har opfordret folk, der bor i området, hvor kvinden forsvandt, om at tjekke skure, garager og lignende, om hun kunne være der. 

Politiet har fået flere henvendelser, da de efterlyste hende, men intet har ført til, at hun er blevet fundet. 

Du kan kontakte Nordsjællands Politi på 114. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik