Rudersdal kunne have haft væsentligt flere penge at rutte med, hvis det ikke var for det stigende antal penge, som kommunen sender videre til kommuner mod vest hvert år.
Helt almindelige familier i hovedstadsområdet har væsentligt mindre at leve for end tilsvarende familier i resten af landet. Det, synes jeg, er grotesk.
Faktisk kunne kommunen have haft 334 millioner kroner mere at spendere bare i år, hvis ikke landsudligningen var steget fra 2007 til nu, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Nabokommunen Furesø ville have haft 168,4 millioner mere i kassen i år, hvis ikke udligningen var steget.
Det fremgår af beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, skriver avisen.
Udligningsmodellen blev lavet i 2007 for at udligne forskellene mellem landets kommuner. I 2017 sender hovedstadsområdet 12 milliarder kroner til resten af landet.
"Det er grotesk"
Men det er penge, som kommunerne sagtens selv kunne have brugt, fortæller de to borgmestre til Frederiksborg Amts Avis.
- Vores serviceniveau ligger i dag væsentligt under modtagerkommunerne samtidig med, at helt almindelige familier i hovedstadsområdet har væsentligt mindre at leve for end tilsvarende familier i resten af landet. Det, synes jeg, er grotesk, understreger Jens Ive, der er borgmester i Rudersdal, Venstre, i Frederiksborg Amts Avis.
Hovedstadskommuner er gået sammen om hjemmesiden "stopforskelsbehandlingen.nu", og har han man regnet på, at en familie i hovedstadsområdet, hvor far er håndværker og mor er sygeplejerske, har 96.000 kroner mindre til rådighed om året, når skatten og de faste udgifter er betalt, end en tilsvarende familie i Region Nordjylland.
Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen, Soc. Dem, er enig med sin kollega fra Rudersdal.
- Vi er nødt til at få set på landsudligningen, og hvad den gør. I hovedstadsregionen har vi større udgifter på social- og sundhedsområdet, og leveomkostningerne for vores familier er også højere. Samtidig bliver landsudligningen bare ved og ved at stige. Det er dobbelt skævt, påpeger Furesø-borgmesteren.
Forstå udligningstilskud
- I 2007 trådte tilskuds- og udligningsreformen i kraft, der skulle udligne forskellene mellem landets kommuner.
- Det tilskud, en kommune modtager eller giver, afgøres ud fra om kommunen har et strukturelt underskud eller overskud.
- Derudover får ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet tilskud. Det får de fleste kommuner uden for hovedstadsområdet.
- Ugunstigt stillede kommuner i hovedstadsområdet får også tilskud - men det sker gennem en mellemkommunal udligningsordning. Halvdelen af hovedstadens kommuner modtager udligningstilskud.
- Hovedstadsområdet sender i 2017 12 milliarder kroner til resten af landet.
- Syv ud af ti af landets mest socialt belastede kommuner ligger i hovedstadsområdet.
