Niårig pige hårdt kvæstet efter fald i skole

En niårig pige faldt onsdag ud af et vindue på Bistrupskolen i Birkerød.

Bistrupskolen i Birkerød blev onsdag eftermiddag scene for en alvorlig ulykke, der sendte elever og lærere i chok. Midt i en time faldt en niårig pige ud fra et vindue på skolens 1. sal. Det skriver Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Pigen blev slået bevidstløs ved faldet. Hun var stadig uden bevidsthed, da ambulancen forlod skolen klokken 14.35 og med politieskorte hastede mod Rigshospitalets TraumeCenter.

Her blev det konstateret, at pigen har fået kraniebrud. Den niårige pige har dog ikke brækket noget, ligesom hun ikke har fået indre blødninger efter faldet. Onsdag aftes blev hun derfor overført til Rigshospitalets intensive afdeling til observation.

Skoleleder på Bistrupskolen, Stieg Eriksen, var onsdag tydeligt mærket af ulykken.

- Det er en meget beklagelig og ulykkelig situation, og mine tanker går naturligvis til pigen og hendes nærmeste. Hun var tilsyneladende kravlet op på et bord, der stod i nærheden af vinduet, men vi ved endnu ikke præcist, hvad der er årsagen til faldet. Jeg kan dog bekræfte, at der var en lærer til stede i klasselokale, som imidlertid ikke kunne nå at hindre faldet, siger Stig Eriksen til Frederiksborg Amts Avis.

Med hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har Bistrupskolens ledelse og lærere talt med eleverne om situationen. Skolens ledelse har desuden orienteret forældrene ved et personligt møde, mens personalet og øvrige forældre er orienteret via skolens intranet.

Nordsjællands Politi skal nu til at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Det vil samme vil Bistrupskolens leder gøre.

- Naturligvis giver det her anledning til, at vi nu skal gennemgå sikkerheden på skolen. Det er sådan noget, der ikke må ske. Uanset årsagen må vi lære af det, understreger Stieg Eriksen overfor Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik