Bilister på Helsingørmotorvejen omkring afkørslen ved Nærum skal væbne sig med ekstra tålmodighed lørdag.
Strækningen mellem afkørsel 13 Gl. Holte og 14 Nærum er nemlig spærret i begge retninger, efter politiet har modtaget en anmeldelse om stenkast fra en bro.
Det bekræfter Nordsjællands Politi over for TV 2 Lorry.
- Der er sket et stenslag, der ikke er forårsaget af et skud fra et dæk, forklarer vagtchef Flemming Hansen.
Tidligere lørdag aften oplyste vagtchefen, at politiet var "ude og lede efter noget" med hunde, og derfor var nødt til at spærre motorvejen.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Nordsjællands Politi oplyser, at der ikke er nogen tilskadekomne i forbindelse med episoden.
Afspærringen forventes hævet omkring klokken 19 eller 19.30. Indtil da har vagtchefen en klar opfordring til bilisterne på strækningen.
- Respekter afspærringen og kør forsigtig.
Opdateres...