Mand druknet ved kanoulykke i Søllerød Sø

En mand er reddet op af Søllerød Sø efter en kanoulykke, oplyser Nordsjællands Politi.

Opdateret klokken 22.12: Nordsjællands Politi oplyser på Twitter, at den druknede mand er afgået ved døden.

Beredskabet har efter lidt over en halv times eftersøgning i Søllerød Sø bjærget en mand, som var meldt savnet efter en kanoulykke og derfor frygtedes drunket. 

Beredskabet har under aktionen fået hjælp fra en helikopter fra Forsvaret. 

Ulykken skete, da to mænd sejlede i kano og kæntrede. Den ene får reddet sig i land, men den anden mand kom ikke op fra vandet.

Først ved beredskabets hjælp lykkedes det at få ham op. 

- Man forsøger nu at yde livreddende førstehjælp på vej i amublancen til Rigshospitalet, siger vagtchef Martin Bakke til TV 2 Lorry. 

Ifølge vagtchefen kendes mandens tilstand ikke, men han har ligget i vandet i cirka en time. Det er altså endnu uvist om han overlever. 

Ifølge Ekstra Bladets reporter på stedet er kanoen kæntret omkring 70 meter ude i søen, der er 8,6 meter dyb. 

Det var ifølge vagtchefen et vidne på land, der kontaktede alarmcentralen omkring klokken 19.35.

 
 
Foto: Local Eyes
Søllerød Sø er et populært sted for sejlere.
Søllerød Sø er et populært sted for sejlere.
Foto: Torben Klint, Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik