Kvinde i kritisk tilstand efter drabsforsøg i Holte

Politiet giver ingen detaljer om drabsforsøget, men oplyser, at det ikke er banderelateret.

En kvinde er tirsdag aften fortsat i kritisk tilstand, efter at hun tidligere tirsdag blev forsøgt dræbt i Vejlesøparken i Holte, oplyser vagtchef Jakob Tofte fra Nordsjællands Politi.

Politiet modtog klokken 14.37 tirsdag en anmeldelse i en sag, som politiet behandler som et drabsforsøg. En mand er anholdt, og han vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Jakob Tofte ønsker tirsdag aften ikke at fortælle yderligere om sagen. Hverken om, hvad der er foregået, eller om de impliceredes alder.

- Men jeg kan sige så meget som, at det ikke er banderelateret. Så folk i området skal ikke gå og frygte, at det har noget med bander at gøre, siger Jakob Tofte.

En kvinde er i kritisk tilstand efter et drabsforsøg tirsdag.
En kvinde er i kritisk tilstand efter et drabsforsøg tirsdag.
Foto: Steven Knap/Byrd

Vagtchefen oplyser, at politiets efterforskningsafdeling formentlig vil bidrage med yderligere oplysninger onsdag, når grundlovsforhøret er overstået.

Ved grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden bede en dommer om at varetægtsfængsle den anholdte mand. Dommeren skal på baggrund af politiets oplysninger om sagen vurdere, om der er grundlag for en fængsling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik