Kommune udskifter 95 procent af alle gadelys: Sparer 241 tons CO2 om året

12.000 gadelys i Rudersdal Kommune udskiftes til LED-belysning med lavere elforbrug, mens lysniveauet sænkes om natten. Det giver stor energibesparelse.

Rudersdal Kommune har fået en lys idé, der kan nedsætte CO2-udledningen og på sigt spare kommunen flere millioner kroner.

Gadebelysningen i den nordsjællandske kommune består nemlig mestendels af ældre lamper, som har et højt energiforbrug.

Derfor er kommunen nu gået i gang med en omfattende udskiftning af hele 95 procent af de 12.500 lyskilder, der lyser Rudersdal op i mørket.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Skruer ned for lyset om natten

Ved at skifte de gamle lys ud med moderne LED-teknik kan energiforbruget på gadelys nemlig halveres. Og når hele molevitten er byttet ud med den nye belysning, så opnår kommunen en årlig CO2-besparelse på 241 tons.

- Jeg er glad for, at vi oven i de øvrige nytteværdier også kan bidrage med en CO2-gevinst. I forvejen gør vi en stor indsats for at reducere CO2-udledningen i egne vores bygninger, og udskiftningen af gadelys er endnu et element i den grønne omstilling, siger Court Møller (RV), formand for Miljø- og Teknikudvalget.

95 procent af kommunens 12.500 gadelys udskiftes til LED-teknik.
95 procent af kommunens 12.500 gadelys udskiftes til LED-teknik.
Foto: Rudersdal Kommune

Mens de snart forhenværende gadelamper forbruger 70 watt, kan de nye LED-gadelamper lyse op ved hjælp af 35 watt.

I et forsøg på yderligere at sænke energiforbruget har Rudersdal Kommune besluttet at sænke gadelysets styrke med 50 procent om natten fra klokken 22 til klokken 06 en række steder. Dette tiltag står til at blive rullet ud i store dele af Rudersdal.

Tjener sig selv ind på otte år

Prisen for at udskifte stort set hele Rudersdal Kommunes gadebelysning er 32 millioner kroner, som et flertal i kommunalbestyrelsen har vedtaget.

Ifølge kommunen selv vil energibesparelsen dog betyde, at den investering har tjent sig selv ind efter cirka otte år.

De første 2.500 gadelamper er allerede blevet erstattet af de nye LED-modeller. Frem mod nytår vil kommunen opgradere 4.200 gadelys, mens 4.400 skiftes til næste år. Projektet afsluttes ved, at kommunen skifter de sidste 700 lamper i parker og langs de større veje.

Kun meget få af de 12.500 gadelamper undgår at blive udskiftet. De drejer sig eksempelvis om gadelys under broer eller i tunneller, eller gamle gadelamper, som ønskes bevaret i et historisk bymiljø, omkring historiske bygninger eller på historiske gader og pladser.

I Høje-Taastrup har kommunen været i gang med et lignende tiltag. Sidste år udskiftede de flere end 10.000 gadelamper. Se mere i indslaget herunder:

Høje-Taastrup Kommune har udskiftet flere end 10.000 gadelysarmaturer til mere energivenlige og smarte af slagsen. Det giver kommunen en stor energibesparelse.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik