Kommune freder sigtet rengøringsfirma

Rudersdal Kommune vil ikke undersøge rengøringsleverandør, der er sigtet for moms- og skattesvig af særligt grov karakter.

En sigtelse for moms- og skattesvig af særligt grov karakter har ikke fået Rudersdal Kommune til at iværksætte en undersøgelse af kommunens leverandør af rengøring. Det skriver Fagbladet 3F.

Det er rengøringsfirmaet Renell, der står for rengøring af institutioner i Rudersdal Kommune. Firmaet har blandt andre brugt firmaet Regnbue Service til at udføre arbejdet.

I oktober blev ejeren af Regnbue Service og hans hustru sigtet for omfattende skatte- og momssvindel. Både ejeren af Regnbue Service og hans hustru nægter sig skyldige i anklagerne.

- Det er da synd for dem. Det er ærgerligt, hvis de har lavet noget skidt. Det er ikke særligt sjovt at stå i den situation, uanset om man er skyldig eller ikke skyldig. Politiet må undersøge de her ting, siger kvalitetsinspektør hos Rudersdal Kommune Bente Andersen til Fagbladet 3F.

Hun vil gøre noget ved sagen, fordi Rudersdal Kommune 'har en aftale med Renell, ikke med Regnbue Service'.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik