Varme sommerdage giver anledning til en forfriskende dukkert. Og hvis man ikke er så heldig at have en strand i nærheden eller en pool i baghaven, så er søer ofte et godt bud.
Men søer er ikke altid tiltalende at hoppe i. For i knap 75 procent af alle danske søer er der nemlig problemer med iltsvind.
Og netop manglen på ilt er et stort problem, fordi de bakterier, der skal nedbryde døde planter, fisk og alger har behov for ilt.
Derfor har man gennem de senere år udført mange forsøg med at tilføre ilt til bunden af søer. Det gælder blandt andet i Søllerød Sø.
Ny metode - gode resultater
I Søllerød Sø har forskere fra DTU gennem de seneste to år lavet forsøg med en ny metode, der skal skabe ilt i bunden af søen. Det fortæller Karl Haxthausen, der er ingeniør og ph.d.-studerende ved DTU.
- I praksis består metoden af, at to stålnet sænkes ned i henholdsvis toppen og bunden af søen. De to gitre er forbundet med en ledning og udgør en slags elektrisk batteri. Når bakterierne i bunden af søen skal nedbryde døde planter og fisk, afgiver de elektroner, som fanges af metalnettet og løber op til overfladens net, hvor ilt er til stede og kan optage elektronerne.
Ifølge Karl Haxthausen er den nye metode med til, at der ikke bliver produceret metan og frigivet fosfor. Samtidig kan metoden nedbryde nogle af de forurenende stoffer.
Forsøgets resultater viser da også, at rensningsmetoden er fordelagtig.
- Ved nogle af de andre metoder kan man risikere, at man forgifter søen i rensningsprocessen. Vores metode er relativt sikker, siger Karl Haxthausen til TV 2 Lorry og fortsætter:
- I Søllerød Sø har vi reduceret fosforfrigivelsen med 90 procent. Og fosfor er altså det, der skaber algeopblomstringerne.
Lille forsøg
Selvom forsøget har vist gode resultater, er det altså kun på en ganske lille del af Søllerød Sø, metoden er blevet testet.
Derfor håber Karl Haxthausen, at metoden skal afprøves i et større omfang.
For det er ikke kun vandhungrende badegæster, der kan få glæde af de rene søer. Også pengepungen kan drage fordel af den nye metode.
- Det her er ikke bare en grønnere måde at rense søer på. Det er også en billigere, fortæller Karl Haxthausen og fortsætter:
- For skatteyderne kan det her betyde, at man får flere søer renset for de samme penge. Eller at man bruger færre penge på at rense de samme søer.
