Ghita Nørby med jord under neglene: - Haven var gået i stykker

Vores serie, En blandt 2 millioner, har besøgt skuespilleren Ghita Nørby. Men det skal ikke handle om scenen og blitzlys.

- Når man møder en ny kærlighed, skal man skifte hjem. Man skal stifte et hjem sammen. Og derfor købte vi Pindehuggervang og haven her. 

Sådan lyder det livsklogt fra Ghita Nørby, der også må siges at have en del erfaring på netop dét punkt. Faktisk begge punkter. Både mænd og haver. 

Men denne gang skal det kun handle om haver. Ghita Nørbys have i Holte nord for København.

quote - Stormen Bodil ødelagde hele min rosenhave, som jeg ellers har skrevet en meget yndig bog om.

Ghita Nørby

Da Danmarks største skuespillerinde og hendes mand Sven Skipper rykkede fra Gammel Mønt midt i København til Holte, var haven stort set ikke andet end nøddebuske og brændenæller.

Så det er Ghita Nørby selv, der har bygget den op og gjort den til det pragtstykke, den er i dag.

Faktisk har hun gjort det hele to gange. For stormen Bodil var alt andet end kærlig ved haven. 

- Den ødelagde hele min rosenhave, som jeg ellers har skrevet en meget yndig bog om. Alt blev revet op. Og træerne væltede. 

- Så ringede jeg til meget gode ven Torben Thim og sagde: 'Haven er gået i stykker,Torben. Hvad gør jeg?'

- Så var der en lille pause, så sagde han: 'Du laver en ny, og det gjorde jeg så'. 

Og det gjorde Ghita Nørby så. 

Se den smukke have i indslaget og  nyd fem minutter i godt selskab med Ghita Nørby. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik