Fodboldkamp for børn endte i vold

En 27-årig slog hovedet under et håndgemæng ved en fodboldkamp for 11-årige drenge.

Nerverne sidder åbenbart uden på tøjet, når børn spiller fodbold.

Søndag spillede to hold 11-årige drenge fodboldkamp på Rundforbi Stadion i Nærum, og kampen endte med, at en 27-årig mand slog hovedet under et håndgemæng.

Nordsjællands Politi oplyser i deres døgnrapport, at træneren for et af de to drengehold opførte sig aggressivt over for den 27-årige mand, der har anmeldt sagen.

Han blev blandt andet skubbet ind i en stolpe under urolighederne.

En anden person på stedet forsøgte at lægge sig imellem og at få træneren til at fjerne sig fra den 27-årige, men det fik en forældre fra det andet hold til at kaste sig ind i kampen.

Han gav den 27-årige et knæ i ryggen, så han faldt og slog hovedet i jorden.

Efter voldsepisoden måtte den 27-årige på skadestuen, hvor han blev behandlet.

Det er uvist, hvad den 27-åriges relation til børnefodboldkampen var, og Nordsjællands Politi kan heller ikke oplyse om baggrunden for episoden.

Efterlyser forælder

Politiet efterlyser nu den forælder, der var skyld i den 27-åriges fald. Han beskrives som 40 til 50 år gammel, 175-178 centimeter høj, kraftig af bygning og klædt i en grøn jakke.

Nordsjællands Politi oplyser til TV 2 Lorry, at de har aftalt med det 27-årige offer, at han skal afhøres igen, hvorefter de forhåbentlig kan klarlægge, hvordan en børnefoldboldkamp kunne udvikle sig så dramatisk.

Derudover har politiet ikke yderligere oplysninger i sagen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik