Fiskedød plager villakvarter - beboere i bitter strid med kommunen

Der er fiskedød i Brådebæk Sø, der er privatejet af de omkringliggende beboere, og de har derfor ansvar for oprydningen. De mener dog, at Rudersdal Kommune har et medansvar, men det er kommunen uenig i.

For fem år siden flyttede Camilla Juhl Pørksen sammen med sin familie ind i et hus i villakvarteret omkring Brådebæk Sø, som ligger i den lille by Brådebæk i Rudersdal Kommune. 

De drømte om et liv, hvor de kunne bade og fiske i den private sø, som de ejer sammen med de andre beboere omkring søen. 

- Vi flyttede helt klart på grund af søen. Det er jo ren terapi at sidde og kigge ud på vandet, fortæller Camilla Juhl Pørksen.

Men glæden ved søen er falmet, efter den i sidste uge blev ramt af en pludselig fiskedød.

Camilla Juhl Pørksen og hendes naboer står nu med flere hundrede kilo ildelugtende døde fisk, samt en kommune, som de mener, fralægger sig sit ansvar.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Den smukke Brådebæk sø blev i sidste uge ramt af udbredt fiskedød.
Den smukke Brådebæk sø blev i sidste uge ramt af udbredt fiskedød.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Rudersdal Kommune vil nemlig ikke hjælpe med at bortskaffe de døde fisk, fortæller Camilla Juhl Pørksen. 

Og det er der en god grund til, mener formand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune, Court Møller (RV). 

- Eftersom søen er privat, så er det grundejerne, der har en udgift i forhold til oprensning og oprydning. Selvom vi politisk ville hjælpe, så ved jeg faktisk slet ikke om vi må, siger Court Møller. 

Men ifølge Camilla Juhl Pørksen har Rudersdal Kommune, på trods af at søen er privat, et medansvar.

Uenighed om årsagen til fiskedød

Camilla Juhl Pørksen mener ikke, at fiskedøden er sket på baggrund af en naturlig hændelse.

Hun mener i stedet, at fiskedøden er sket som følge af de udledninger af overfladevand, der tilføres søen.

quote Når der er offentlig adgang og udledning til den, så har vi jo ingen hånd i hanke med, hvad der kommer i søen

Camilla Juhl Pørksen

En udledningstilladelse betyder, at kommunen giver en aktør lov til at lede deres overfladevand ud i en å, en sø eller havet.

Der findes to udledningstilladelser til Brådebæk Sø. Den ene er givet til en strækning af Helsingørmotorvejen på 800 meter.

Den anden er udstedt til Novafos, som har tilladelse til at udlede overfladevand fra den sydlige del af DTU Science.

Det er disse to udledningstilladelser, som ifølge Camilla Juhl Pørksen gør kommunen medansvarlig i fiskedøden - og derfor også i bortskaffelsen af de mange døde fisk.

- Hvis der ikke var offentlig adgang og ingen udledningstilladelser, så er det klart, at det ville være vores ansvar. Men når der er offentlig adgang og udledning til den, så har vi jo ingen hånd i hanke med, hvad der kommer i søen, fortæller Camilla Juhl Pørksen.

Det var som at se et glas vand, der bliver hældt brun sovs i

Tilbage i januar kunne Berlingske fortælle, hvordan beboerne omkring Brådebæk Sø mente, at der i forbindelse med et byggeri på DTU Sciences matrikel var blevet ledt spildevand fra byggepladsen til søen gennem lange rør.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her ses de rør som beboerne mener har ledt vand fra byggepladsen til søen.
Her ses de rør som beboerne mener har ledt vand fra byggepladsen til søen.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

- Det var som at se et glas vand, der bliver hældt brun sovs i, udtalte beboeren Richard Sjölin dengang til Berlingske.

Overfor Berlingske afviste Rudersdal Kommune dog, at der gentagne gange skulle være ledt vand gennem rør, og at de kun var bekendt med et enkelt tilfælde af udledning fra byggepladsen til søen. 

Nu vil Rudersdal Kommune dog foretage en stikprøve for at være på den sikre side.

- Jeg har anmodet forvaltningen om at lave en stikprøve af det overfladevand, der kommer fra DTU Science matriklen. Men vi forventer jo, at det kun er overfladevand, der ledes væk fra DTU Science, da det er det, der er givet tilladelse til, siger Court Møller.

Kommunen mener algekollaps er skyld i fiskedød

Ifølge Rudersdal Kommune skal årsagen til fiskedøden dog ikke findes i udledningerne.

"Da vi var derude, tog vi en algeprøve. Den viste, at der kun var få alger, hvilket vi tolker, som at algepopulationen tidligere har været stor, men er kollapset. Dette kollaps kan medføre en stor iltforbrugende nedbrydning af algerne. Det vil give iltmangel, som sandsynligt er årsagen til fiske- og krebsedøden", oplyser Rudersdal Kommune i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Den konklusion finder Camilla Juhl Pørksen dog ikke tilfredsstillende.

- Vi har jo set alger herude, så det er jeg sådan set enig i. Men spørgsmålet er jo, hvorfor algerne er kommet, siger hun og fortsætter.

- Mine naboer fortæller, at de ikke har set lignende de sidste 30-40 år, siger Camilla Juhl Pørksen.

Årsagen til den store fremkomst af alger er Camilla Juhl Pørksen og de andre beboere ikke i tvivl om.

- Vi mener, at det er gennem udledningerne, at søen er blevet forurenet, siger hun. 

Rudersdal Kommune oplyser dog, at de hverken har observeret stof eller lugt fra spildevand, og derfor ingen indikation har af, at en nylig udledning skulle være årsag til problemet.

"Besigtigelsen havde til formål at vurdere omfanget af fiskedøden. Det var naturligt i den forbindelse at udtage en algeprøve for at få belyst, hvilke alger der var i søen. Det var ikke formålet at udføre egentlige undersøgelser. Der blev ikke observeret tegn på overløb med spildevand ved besigtigelsen".

Ifølge Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget, så er det faktisk slet ikke kommunens opgave at teste søens vandkvalitet. 

- I og med at søen er privat, så har ejerne et ansvar for, at søen har en god økologisk tilstand. Har man behov for at få målt søens tilstand, så må man bede en privat aktør om det, siger Court Møller.

Fiskespecialist sår tvivl om alge forklaring

Beboerne omkring den private Brådebæk Sø har haft Henrik Carl, som er biolog og fiskespecialist ved Statens Naturhistoriske Museum, ude for at besigtige søen og de døde fisk.

Ifølge ham er det uklart, hvad der præcis er årsag til fiskedøden. Han finder det dog usandsynligt, at årsagen skulle være stor algevækst afledt af varmt vejr.

- Jeg tror ikke, det er vejret, der er skyld i det, for så varmt og tørt har det ikke været. Når der sker de her massedøde, så sker det jo ofte over flere områder. Derfor tænker jeg, det er noget mere specifikt, der har ramt den her sø, siger Henrik Carl.

Han fortæller også, at fiskedøden kan have været under opsejling i årevis, og at han ikke kan udelukke, at udledning er skyld i fiskedøden.

- Mange søer har en stor næringspulje liggende i bunden og er derfor en tikkende bombe grundet mange års udledninger, siger Henrik Carl.

At søens bund skulle være en tikkende bombe, er ikke helt usandsynligt. 

- Der har tidligere ligget sommerhuse, som har udledt til søen. Der kan derfor ligge en masse fosfor i sedimenterne, som har samlet sig over mange år, siger Court Møller.

Uanset hvad der ligger til grund for fiskedøden i Brådebæk Sø, så er det ifølge Court Møller nødvendigt med en afklaring på spørgsmålet.

- Vi har brug for at få lukket diskussionen om det her overfladevand, og det kan vi kun få ved at få lavet nogle stikprøver på vandet fra DTU Science, siger Court Møller.

Genopretning kan koste millioner

Onsdag formiddag blev de mange hundrede kilo ildelugtende fisk kørt væk.

Men det er ikke ensbetydende med, at problemerne for søens ejere er forbi. 

- Vi vil rigtig gerne genetablere søen, men den skal renses først. Det giver ingen mening at sætte planter og fisk ud, før der er styr på, hvad der kommer ud i søen. Men hvis vi skal have renset søen helt op, så vil det jo koste flere millioner kroner, siger Camilla Juhl Pørksen. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her ses en del af de døde fisk som beboerne omkring søen har samlet.
Her ses en del af de døde fisk som beboerne omkring søen har samlet.

Selv når søen engang er blevet renset, vil der gå lang tid, før søen er tilbage til normalen.

- Vi har fået at vide af Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum, at vi skal forvente, der vil gå fem til ti år før fiskebestanden tilbage, fortæller Camilla Juhl Pørksen.