Fagmand slår alarm: Over halvdelen af hjertestarterne er uden strøm

Halvdelen af de hjertestartere, som fagmand Chris Petersen fra Nærum tjekker rundt i landet, er uden strøm. Der mangler kontrol på området, mener han.

Chris Petersen arbejder hos firmaet Medidyne i Nærum, hvor han dagligt står for servicetjek af hjertestartere. Men han er stødt på en livsfarlig tendens på sine ture rundt i Region Hovedstaden.

I over halvdelen af tilfældene, hvor han er ude til servicetjek, virker hjertestarterne simpelthen ikke – de er løbet tør for strøm.

- Det er rigtig, rigtig skidt, siger Chris Petersen, der arbejder som konsulent og instruktør i førstehjælp.

Chris Pedersen mener, at problemet er større end som så, da han kun kan basere sine oplevelser af de defekte hjertestartede på baggrund af dem, han hver dag tjekker op på.

quote Det er forfærdeligt, at man kan komme ud til en hjertestarter uden strøm. Jeg vil slet ikke forestille mig situationen.

Chris Petersen, konsulent og instruktør hos Medidyne

Så sent som torsdag lavede han servicetjek hos et firma i Nærum, hvor hjertestarteren var løbet tør for strøm, og det havde den været i flere måneder.

Stort problem hos private og virksomheder

Chris Petersen oplever, at problemerne med de defekte hjertestartere er størst ude hos privatpersoner, private virksomheder og boligforeninger. Og problemet oplever han i alle regioner. 

- Folk køber hjertestartere i god tro. Problemet er bare, når vedkommende, der købte hjertestarteren får nyt arbejde, så er der ingen, der står med ansvaret for hjertestarteren, siger han.

Hjertestarterne får lov at hænge uden kontrol, og derfor opdager ingen, når de udløber. Det er forskelligt fra apparat til apparat, hvordan man ser, at de er udløbet eller defekte. På billederne i artiklen kan man se, hvordan hjertestarterne er løbet tør for strøm, fordi de har et rødt kryds i hjørnet.

Hjertestarteren her er defekt. Det kan man se på det røde kryds i hjørnet. Billedet er taget til servicetjek i Hørsholm den 29. maj 2018. 
Hjertestarteren her er defekt. Det kan man se på det røde kryds i hjørnet. Billedet er taget til servicetjek i Hørsholm den 29. maj 2018. 
Foto: Privatfoto

Det eneste lovmæssige krav, der er til en hjertestarter, er, at den skal være CE-godkendt. Det betyder, at man ikke må kunne få stød af apparatet, når man tænder det.

Undren gav overblik over defekte hjertestartere

Chris Petersen har en baggrund som brandmand, hvor han også tidligere havde ansvaret for servicetjek af hjertestartere.

I sommer begynder han at lægge mærke til, at han ofte støder på hjertestartere uden strøm. Han begynder at ringe rundt til kunder, hvor han kan se, at hjertestarteren er over fem år gammel. Efter fem år løber hjertestarteren tør for strøm.  Hurtigt danner han sig et overblik over, at kunderne ikke har styr på, hvor gamle hjertestarterne er, og om de har strøm eller ej.

- Det er alarmerende, at de hænger uden strøm, siger han.

Efterlyser kontrol med hjertestartere

På hospitalerne bliver hjertestartere kontrolleret. og det bliver rapporteret, når en hjertestarter er defekt. Men der er ingen kontrol eller rapportering i det private. Og det er der, der bør sættes ind, mener Chris Petersen.

- Der er ingen kontrol på det her områder. Det er op til ejeren af hjertestarteren at få den tjekket, konstaterer han.

quote Folk køber hjertestartere i god tro. Problemet er bare, når vedkommende, der købte hjertestarteren får nyt arbejde, så står er der ingen, der står med ansvaret for hjertestarteren.

Chris Petersen, konsulent og instruktør hos Medidyne

Når en kunde køber en hjertestarter, følger der ikke automatisk servicetjek med. Man skal vælge hjertestarterservice til, og det koster penge. Derfor vælger flere det fra.

Chris Petersen mener, at der skal stilles krav til de firmaer, som sælger hjertestartere.

- Der skal tages en form for ansvar, og der skal sættes nogle krav til, når du har en hjertestarter, siger han og tilføjer:

- Det er meget individuelt fra firma til firma, hvordan vejledningen er til et af en hjertestarter. Der bør være krav om vejledning og vedligeholdelse af hjertestarteren til kunden, siger han.

Derved kunne man nemmere gøre opmærksom på, at man skal huske at have en medarbejder, som er ansvarlig for hjertestarteren og kan føre kontrol.

- Det er vigtigt, der er nogle, der kigger til de her hjertestartere minimum hvert år.  

Ønsker politisk indblanding

Chris Petersen ser gerne, at der fra politisk side bliver taget stilling til, om lovkravene til hjertestarterne i dag er gode nok. 

Både sundhedsordførerne fra Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti vil gå til ministeren. 

- Jeg vil stille nogle spørgsmål til ministeren om de her hjertestartere rent faktisk virker, som de skal. Det skaber en falsk tryghed, hvis de ikke virker. Først og fremmest skal vi se på, hvor omfattende problemet er, og hvad ministeren vil gøre af tiltag for, at vi får løst det problem. Det hjælper ikke, at vi bilder os ind vi har hjerterstartere i Danmark, men det har vi rent faktisk ikke, hvis de ikke virker, siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører, SF. 

-  Jeg vil gå videre til ministeren med, om hun har nogle tanker om at sikre, at det her virker. Spørgsmålet er også om man skal lave en strategi, så man kan sikre sig, at hjertestarterne er ensartede og kan give besked om, når der ikke er strøm på. Det kunne vi se på at få lavet, siger Liselotte Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti. 

Kan få fatale konsekvenser

En hjertestarter kan være afgørende, når det handler om liv og død, og derfor er det så vigtig at have fokus på, mener Chris Petersen.

- Det er forfærdeligt, at man kan komme ud til en hjertestarter uden strøm. Jeg vil slet ikke forestille mig situationen. Jeg synes virkelig, det er noget, der burde blive sat mere fokus på. Det er jo livreddende udstyr, siger han.

Og ifølge ham, så er der flere regler for en brandslukker end for en hjertestarter her i landet.

Hjertestarteren her er defekt. Det kan man se på det røde kryds i hjørnet. Billedet er taget til servicetjek i Hørsholm den 5. juli 2018. 
Hjertestarteren her er defekt. Det kan man se på det røde kryds i hjørnet. Billedet er taget til servicetjek i Hørsholm den 5. juli 2018. 
Foto: Privatfoto
Hjertestarteren her er defekt. Det kan man se på det røde kryds i hjørnet. Billedet er taget til servicetjek i Roskilde den 10. august 2018. 
Hjertestarteren her er defekt. Det kan man se på det røde kryds i hjørnet. Billedet er taget til servicetjek i Roskilde den 10. august 2018. 
Foto: Privatfoto
Hjertestarteren her er defekt. Det kan man se på det røde kryds i hjørnet. Billedet er taget til servicetjek i Nærum den 15. november 2018. 
Hjertestarteren her er defekt. Det kan man se på det røde kryds i hjørnet. Billedet er taget til servicetjek i Nærum den 15. november 2018. 
Foto: Privatfoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik