Eksperiment skal give flere blomster i vejkanten

Man forsøger at få flere blomster og insekter i Rudersdal Kommune, og indtil videre ser eksperimentet ud til at lykkes.

I Rudersdal er de i gang med et eksperiment, der skal give flere blomster og dermed også insekter i vejrabatterne.

Helt konkret overvåger og registrerer kommunen, sammen med Danmarks Naturfredningsforening, urter og planter på Attemosevej, samtidig med at de ændrer på både hyppigheden og tidspunktet for slåning og opsamling af planterester i vejkanten.

På den måde kan de se, hvilken effekt ændringen har.

- Tidligere har vi slået meget i august måned, men nu er vi begyndt at slå mere i foråret. Vi kan så se, om det giver en forskel i mængden af blomster, fortæller Peter Bjørno Jensen, der er driftschef i Rudersdal Kommune.

Projektet kører på fjerde år og skal evalueres om et år. Men allerede nu ser driftchefen for projektet positive resultater af den nye måde at slå vejrabatten på:

- Det har vist sig, at det har ført til en større flora- og faunarigdom på vores skråninger, og hvis det fortsætter, vil vi rulle det ud i hele kommunen.

 
 
Foto: Henry Michaelsen - TV 2 Lorry

Hvis alt går efter planen, vil man altså snart kunne nyde synet af blomstrende vejsider og vejgrøfter i hele Rudersdal, også de steder hvor der i dag næsten kun er græsvegetation.

Mange af de små urter og planter er samtidig levested for både sommerfugle, bier og andre insekter.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

amarminoskilt1_web

Efter flere konflikter mellem besøgende: Naturpark opfordrer nu til sikker færdsel

Naturcenter amager

De mest naturrige steder i landet: Otte kommuner fra Lorryland med på top 10

Amager Fælled Lærkesletten blokade byggeri

Aktivister blokerer byggeri på Amager Fælled: ”Vi er naturens stemmer”

Hugorm

Varme vinteruger sætter gang i naturens forår

Rudersdal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere