Claus Hjort Frederiksen genopstiller ikke til næste valg

Claus Hjort Frederiksen har været Rudersdalkredsens folketingsmedlem for Venstre i 15 år.

Den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) genopstiller ikke til næste Folketingsvalg.

Det skyldes, at hans kone er blevet alvorligt syg, oplyser han på Facebook.

- Min kone Christina er blevet alvorligt syg, og det vil kræve mere og mere af mig i de kommende år, skriver han i opslaget.

- Jeg har været glad og stolt over at have været kredsens folketingsmedlem, lyder det videre.

Claus Hjort Frederiksen har været Rudersdalkredsens folketingsmedlem for Venstre i 15 år.

- Kredsen skal altså nu opstille en ny kandidat, som kan bære faklen videre, skriver han.

Han fortsætter i Folketinget indtil næste valg, og efterfølgende kommer han fortsat til at spille en rolle i partiet, men det bliver altså ikke som parlamentariker, oplyser Venstre.

For partiet har han tidligere besat rollen som partisekretær i 16 år. Senere sad han som minister i 14 år under både Anders Fogh og senere Lars Løkke Rasmussen.

Han var finansminister i to perioder fra 2009 til 2011 og senere fra 2015 til 2016.

/ritzau/






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Politik

CBD-5

Cannabis bliver lovligt solgt som potpourri, men bliver det faktisk røget?

20210531-165109-7-1920x1280we

Nordsjællandsk kommune i alvorlige økonomiske vanskeligheder

20190718-145652-1-6000x4000ma

Fik nej for fire år siden - nu skal det igen granskes, om vi kan bade i hele havnen

1_1_Sekvens.00_02_04_19.Still002

play"Jeg håber, vi får en statsminister med mørk hudfarve snart"


Rudersdal


Forsiden lige nu

Se flere