Borgmester om skolebetaling for syge børn: "Administrativt fnidder"

Sophie Hæstorp Andersen fastholdt i går, at Rudersdal Kommune ikke ville betale for undervisning til sygt barn. Ifølge borgmesteren, er der dog blot tale om en fejl i bogholderiet.

- Det er noget administrativt fnidder! lyder det fra Rudersdals borgmester, Jens Ive.

quote Der er en regning, der på et tidspunkt er gået galt i vores bogholderi. Nu er den betalt.

Jens Ive, borgmester i Rudersdal, Venstre

Han reagerer på, at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) holder fast i sin kritik af Rudersdal i sagen om Hospitalsskolen på Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup.

Når de unge enten var fyldt 17 eller havde afsluttet 9. klasse, ville tre kommuner - heriblandt Rudersdal - ikke betale, lød det fra Sophie Hæstorp Andersen.

Torsdag aften udtalte hun til TV 2 Lorry, at Rudersdal kommune havde fået "røde ører", da da havde fået tilsendt dokumentation på manglende betaling og lovet at betale fremadrettet.

En fejl i bogholderiet

quote Men det har aldrig haft den konsekvens, at børn ikke fik undervisning. Det har jeg skolelederens for. Når hun anklager os for at være skyld i at børn ikke får udervisning, er det ikke korrekt.

Jens Ive, borgmester i Rudersdal, Venstre

Borgmesterens udlægning er dog en noget anden. 

- Der er en regning, der på et tidspunkt er gået galt i vores bogholderi. Nu er den betalt, erkender han.

I går udtalte han ellers harmdirrende, at der ikke var nogen ubetalte regninger. 

- Men det har aldrig haft den konsekvens, at børn ikke fik undervisning. Det har jeg skolelederens ord for. Når hun anklager os for at være skyld i at børn ikke får udervisning, er det ikke korrekt, understreger han. 

Derfor kalder han det altså for noget "administrativt fnidder", at Sophie Hæstorp Andersen holder fast i sin kritik af kommunen.

Der er ikke tale om, at de har afslået eller afvist at betale for skolegangen, som det er blevet fremlagt, understreger han.

- Vi kunne aldrig drømme om at træffe en så håbløs beslutning. 

Ingen røde ører på borgmesteren 

Han medgiver, at man selvfølgelig skal betale sine regninger, og han er "glad og tilfreds" over, at Region Hovedstaden tog kontakt til hans kommune for at få rettet op på det. 

quote Jeg har overhovedet ikke røde ører.

Jens Ive, borgmester i Rudersdal, Venstre

Men til Sophie Hæstorp Andersen påstand om, at Rudersdal har fået "røde ører", lyder det ganske kontante svar:

- Jeg har overhovedet ikke røde ører.

 

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

online SFO i Solrød

playTrods nedlukning kan børn i Solrød komme i SFO: Mødes via onlineplatform

Pernille Rosenkrantz-Theil

Regeringen udvider nødpasning for de yngste elever

Katrinedals Skole i København

Opråb fra skolelærer i København: Udskyd skolestart til 11. januar

tomme skoler

Kommune udskyder fysisk skolestart: Ingen skole før 11. januar

Rudersdal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere