20-årig melder sig selv i drabssag - varetægtsfængslet i fire uger

En 20-årig mand har tidligt lørdag morgen selv henvendt sig til politiet i sag om drab på en 23-årig mand i Birkerød.

Nordsjællands Politi har lørdag morgen anholdt en mistænkt i sagen om drab på en 23-årig mand i Birkerød torsdag aften. 

Det skriver politikredsen på Twitter. 

"En 20-årig mand henvendte sig klokken 05.00 til os vedr. drabssag fra Birkerød. Han er anholdt og mistænkt for at være involveret i knivdrabet. Manden bliver afhørt i løbet af dagen, hvor det også vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør," lyder det fra Nordsjællands Politi.

Lørdag eftermiddag oplyser politikredsen, at den 20-årige er varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

En 21-årig mand fra Nærum blev natten til fredag anholdt i forbindelse med drabet på den 23-årige. Han blev dog løsladt igen fredag eftermiddag, da efterforskningen har vist, at han ikke er impliceret i drabet.

Tre øvrige anholdt

Politiet har derudover haft anholdt tre øvrige fredag. Det drejer sig om en 18-årig, 20-årig og 27-årig.

Den 27-årige blev sent fredag eftermiddag fængslet to uger efter et grundlovsforhør. Han er sigtet for overtrædelse af våbenloven, oplyser Nordsjællands Politi. Den 18-årige mand og den 20-årige mand, som også er sigtet for overtrædelse af våbenloven, er løsladt.

De to yngste er fra Birkerød, mens den 27-årige er fra Ballerup.

Anholdelserne skete på baggrund af oplysninger, som kom frem under politiets efterforskning, oplyser politikommissær Henrik Gunst, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet i Nordsjællands Politi.

- Vi har en formodning om, at motivet skal findes i et internt opgør i det kriminelle miljø, siger Henrik Gunst og tilføjer, at den dræbte og de anholdte ikke har banderelationer.

Fundet ved skole

Politiet fik anmeldelsen om knivstik torsdag aften klokken 19.23 og konstaterede klokken 21.05, at den 23-årige afgik ved døden. 

Politiet efterlyste torsdag aften vidner, der havde befundet sig på Birkerød Parkvej på strækningen mellem Statoil og Birkerød Skolen torsdag aften ved 19-tiden.

Politiet var særligt interesserede i at høre fra vidner, der havde set en sort VW Golf og fra fodgængere, der havde færdes på strækningen i minutterne op til anmeldelsen.

Politi efterforsker et knivstikkeri ved skole i Birkerød. Et større område er afspærret.
Politi efterforsker et knivstikkeri ved skole i Birkerød. Et større område er afspærret.
Foto: Local Eyes
Politi efterforsker et knivstikkeri ved skole i Birkerød. Et større område er afspærret.
Politi efterforsker et knivstikkeri ved skole i Birkerød. Et større område er afspærret.
Foto: Local Eyes

 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik