Folk med stress og ondt i ryggen må se langt efter lindring, og instruktører frygter for deres økonomi.
Det er ifølge yoga-instruktør og formand for Dansk Yoga Forbund, Trine Zafina Søndergaard, konsekvensen af, at der endnu er lange udsigter til, at landets yogacentre kan åbne.
- Det er så frustrerende, at der går så lang tid før, vi må åbne op, siger Trine Zafina Søndergaard, der selv har et yogacenter i Roskilde, til TV 2 Lorry.
Da Mette Frederiksen fremlagde regeringen og Folketingets partiers plan for de næste faser af genåbningen af Danmark, fremgik det, at “indendørs idræts- og foreningsliv” kunne få lov til at åbne 8. juni.
Det vakte umiddelbart glæde hos yogainstruktørerne, men det blev en kort fornøjelse ifølge Trine Zafina Søndergaard.
- Vi ringede ind til en hotline, og der fik vi at vide, at vi er i samme kategori som fitnesscentre, fordi vi hører under samme branchekode, siger hun.
Fitnesscentre må først åbne til august. Nogle yogacentre er registreret som foreninger, mens andre er et ApS eller en enkeltmandsvirksomhed.
Erhvervsministeriet oplyser til TV 2 Lorry, at det er Erhvervsstyrelsen, der kan afklare, hvornår de forskellige yogacentre kan åbne. Styrelsen har ikke kunnet finde frem til et svar søndag.
Kan gøres forsvarligt
Ifølge Trine Zafina Søndergaard giver det ikke mening, at yoga sidestilles med fitness.
- Vi bruger ikke maskiner og redskaber. Jeg kan måske godt forstå, hvis de kæmpestore yogacentre ikke kan åbne. Men hvad med alle dem, der har bare få mennesker på deres hold i et studie eller i privaten? spørger Trine Zafina Søndergaard.
Hun har selv et yogacenter i Roskilde på 70 kvadratmeter. Her er der normalt 10 til 15 personer per hold. Hun vil efter eget udsagn nemt kunne indrette smittefri undervisning i lokalerne med færre deltagere per hold.
- Det kommer selvfølgelig til at foregå sundhedsmæssigt forsvarligt. Egne måtter, ingen bad efterfølgende, omklædning hjemmefra, afstand mellem måtterne, afmærkede områder til hver person og håndvask og afspritning.
- Det er jo noget andet end på gågaden i Roskilde, hvor det er fuldstændig umuligt at komme frem for mennesker, siger Trine Zafina Søndergaard.
Kunder savner yoga
I mellemtiden må hun og mange andre undervisere gå en usikker økonomisk fremtid i møde.
- Vi har to undervisere løst tilknyttet, der ikke kan lønkompenseres. For den enes vedkommende er der tale om et af flere job, mens den anden har været afhængig af at kunne undervise hos os, siger hun.
Samtidig får Trine Zafina Søndergaard og hendes kolleger mange henvendelser fra kunder, der eksempelvis klager over ondt i ryggen eller er stressede, og at de higer efter yogaen.
- For mange mennesker er yoga ikke bare for sjov. Mange mennesker er stressede i disse tider - blandt andet på grund af økonomi. Det vil være godt at få åbnet, for at få styrket folks mentale sundhed, siger Trine Zafina Søndergaard.
Formanden for Dansk Yoga Forbund håber nu på at kunne få politikernes opmærksomhed.
- Måske kan der kigges på særlige muligheder med særlige vilkår for at undervise eksempelvis mindre yogahold, siger Trine Zafina Søndergaard.
Kan give flere kunder i butikken
På Christiansborg er Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, ikke bekendt med, hvordan yogacentre er stillet i forhold til genåbning, men han går ud fra, “at de falder i erhvervskategorien.”
En årsag til, at yogacentrene først kan åbne til august kan ifølge Orla Hav være, at man vil undgå at skabe incitamenter til at hente flere kunder i butikken, for dem, hvor yoga er en levevej.
- Jeg siger ikke, at der ikke er ordentlige folk, som ikke vil overholde eventuelle retningslinjer, men jeg vil tro, at det er for ikke at skabe nogle incitamenter, siger Orla Hav til TV 2 Lorry.
At yoga eventuelt sidestilles med fitness kan være fordi, at det er nemmere at administrere genåbning for myndighederne, hvis man navigerer efter de gældende inddelinger af brancher, lyder det fra erhvervsordføreren.
- Om det bliver retfærdigt af den grund, det vil jeg ikke hævde. Mange vil nok sige, ‘hvorfor lige os’? Men et eller andet sted skulle aftaleparterne trække en streg, siger Orla Hav.
Ser du anledning til, at kigge nærmere på det her?
- Jeg vil frygtelig gerne være et sødt og ordentligt menneske, men det her er en deal mellem partilederne. Den er vi nødt til at tage. Selvom der vil være nogle, der føler sig uretfærdigt behandlet, skal vi holde det op imod, at vi har brugt 190 milliarder på at komme så blidt igennem det her som muligt. Det skal vi ikke risikere at sætte over styr ved at være lidt for kække, siger Orla Hav.
