Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

Arbejdstilsynet er ved at undersøge, hvad der gik galt.

En dramatisk hændelse udspillede sig tirsdag formiddag i Himmelev ved Roskilde.

Kort efter klokken 10 fik Midt- og Vestsjællands Politi en melding om, at en ambulance var sendt til en byggeplads på boligvejen Hegnet, hvor en mand var kommet til skade.

Ifølge politiets døgnrapport var en 33-årig mand fra Esbjerg faldet gennem et stillads, da han var i færd med at udføre noget murerarbejde.

Ifølge andre tilstedeværende på byggepladsen var den 33-årige faldet 5-6 meter ned gennem stilladset.

Meldes udenfor livsfare

Den tilskadekomne mand blev kørt med ambulance til skadestuen på Køge Sygehus til nærmere undersøgelse for sine kvæstelser.

Sygehuset valgte i den forbindelse indlægge manden til observation og behandling for kvæstelser i det ene skulderparti og i hovedet, men han meldes uden for livsfare.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt til at foretage nærmere undersøgelse af arbejdspladsen og stilladset for at få klarlagt i samarbejde med politiet, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Politiet afventer nu en erklæring fra Arbejdstilsynet, før sagen kan afgøres.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik