Udtjente grusgrave genopstår som naturområde og smukke badesøer

Den gamle Svogerslev Grusgrav i Roskilde er nu helt åbnet for publikum under navnet Lynghøjsøerne.

Gruset er gravet, og tilbage står nu tre store søer og et gigantisk naturområde.

Det er omtrent virkeligheden i Svogerslev ved Roskilde, hvor der gennem en lang årrække er blevet indvundet råstoffer fra Svogerslev Grusgrav.

Men siden efteråret 2019 har grusgraveriet været slut, og derfor har kommunen valgt at genåbne hele området ved grusgraven i det område, der nu kaldes Lynghøjsøerne.

Ifølge Naturstyrelsen er området ”et paradis for friluftsliv”, som nu er blevet åbnet op for Roskildegenserne.

Her ses et overblik over visionen for Lynghøjsøerne.
Her ses et overblik over visionen for Lynghøjsøerne.
Foto: Naturstyrelsen

Allerede i 2016 blev grusgraven overdraget af Roskilde Kommune til Naturstyrelsen, som efterfølgende har været i kontakt med borgergrupper for at indrette området, så flest muligt kunne få glæde af det.

- Det hører til sjældenhederne, at en by fra den ene dag til den anden får et kæmpe naturområde, der kan dedikeres 100 procent til friluftsliv.

- Allerede fra i dag kan man svømme, fiske og lufte hunden. I den kommende tid vil vi indrette bålpladser, lave stier og bygge shelters. Jeg er sikker på, at rigtig mange mennesker kommer til at få glæde af Lynghøjsøerne, lød det i 2016 fra skovrider Jens Peter Simonsen fra Naturstyrelsen.

Det ser både smukt, idyllisk og betagende ud ved Lynghøjsøerne i Roskilde. Der er også anlagt en badestrand, men man skal passe på med at hoppe i det koralblå vand.
Det ser både smukt, idyllisk og betagende ud ved Lynghøjsøerne i Roskilde. Der er også anlagt en badestrand, men man skal passe på med at hoppe i det koralblå vand.
Foto: Roskilde Kommune / Presse

Sidste etape gennemført

Nu er det midterste og sidste område kaldet Flæng Sø blevet åbnet for offentligheden med både stier, bænke og en ny badestrand til glæde for de mange brugere af Lynghøjsøerne.

Ifølge Roskilde Kommune byder området på en mere ”rå landskabelig oplevelse” end ved de to andre søer med blandt andet stejle skrænter ned mod søen.

Desuden er der også kommet en ny parkeringsplads ved Flæng Sø, som forbedrer mulighederne for at komme til søerne.

Lynghøjsøerne har en udstrækning på 100 hektar, hvilket svarer til over 1.200 parcelhusgrunde.

Det ser både smukt, idyllisk og betagende ud ved Lynghøjsøerne i Roskilde. Der er også anlagt en badestrand, men man skal passe på med at hoppe i det koralblå vand.
Det ser både smukt, idyllisk og betagende ud ved Lynghøjsøerne i Roskilde. Der er også anlagt en badestrand, men man skal passe på med at hoppe i det koralblå vand.
Foto: Roskilde Kommune / Presse

Pas på, når du bader i grus- og kalkgrave

Selvom det både ser idyllisk, klart, blåt og lækkert ud i den tidligere grusgrav i Roskilde, skal man dog passe på med at hoppe i bølgen blå - også selvom kommunen har anlagt en badestrand ved Flæng Sø.

Rådet for Større Badesikkerhed har tidligere været fortalere for et forbud mod at svømme i blandt andet kridt- og grusgrave på grund af det stillestående vand, der ofte er en lumsk størrelse.

Vandet kan nemlig være varmt i overfladen men er ofte iskoldt lige under, og det kan komme bag på selv erfarne svømmere.

Dermed er der fare for at hyperventilere og i værste fald drukne.

I Solrød ligger Karlstrup Kalkgrav, og her har badeforholdene krævet flere dødsofre, blandt andet i 2014 og for præcis ét år siden, hvor en kvinde blev fundet død i kalkgraven.

Det ser både smukt, idyllisk og betagende ud ved Lynghøjsøerne i Roskilde. Der er også anlagt en badestrand, men man skal passe på med at hoppe i det koralblå vand.
Det ser både smukt, idyllisk og betagende ud ved Lynghøjsøerne i Roskilde. Der er også anlagt en badestrand, men man skal passe på med at hoppe i det koralblå vand.
Foto: Roskilde Kommune / Presse

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik