Trine fik Roskilde Festival hjem i egen have: Hyrede band og byggede ikonisk bar

Nok er årets Roskilde Festival aflyst, men det sætter ikke en stopper for Trine Hardy, der sammen med sine venner fik en kreativ idé.  

Normalt ville over 130.000 deltagere i disse dage headbange, spille ølbowling eller synge med på deres yndlingskunstners sange på Roskilde Festival.

Men på grund af covid-19 er alle landets festivaler enten aflyst, udskudt eller omdannet til streaming-events.

Det stopper dog ikke rigtige festivalgængere fra at holde deres egen festival i haven. Og det var lige præcis det, som Trine Hardy sammen med en flok venner gjorde lørdag.

De genskabte sammen Roskilde Festival så meget som muligt.

Vennerne lavede det famøse roskildearmbånd, genskabte et par klassiske barer, Gringo Bar og Beer Barn, og ikke nok med det - Roskilde-entusiasterne havde også sørget for liveband, der optrådte i haven lidt udenfor Roskilde.

Vi elsker Roskilde

Det lå længe i kortene, at vennegruppen skulle holde en éndagsfestival i deres baghave.

- Vi holder festivalen, fordi vi elsker Roskilde. Vi er stort set alle fra Roskilde, og vi har deltaget i festivalen hele vores liv – siden vi var 14-15 år og samlede flasker, siger Trine Hardy til TV 2 Lorry.

Til éndagsfestivalen er selv baghaven hos vennegruppen spækket med gule telte, der alle er markeret med sort skrift, hvor der står ’Roskilde Festival’.

Og ikke engang en omgang dansk sommerregn kunne få Roskilde-entusiasterne til at gå indenfor.

- Jamen, det er jo, som det skal være på Roskilde. Det er der ikke noget utrygt i, det er vi vant til, siger en af festivalens gæster til TV 2 Lorry.

Opfordring fra festivaler

Rosilde Festival har tidligere opfordret folk til at holde festival netop lørdag hjemme i stuen eller i haven.

Festivalen har opfordret til, at festivalens deltagere kan slå telte op i stuen eller haven, spille ølbowling i baghaven, lave den perfekte spilleliste og dele det med alle de andre deltagere online.

Det glæder Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde, der allerede i sidste måned opfordrede deltagerne til at holde deres egen festival.

- Vi kan desværre ikke mødes på festivalpladsen i år, men festivalfællesskabet lever jo heldigvis på mange andre måder. I de seneste måneder har vi oplevet en kolossal opbakning, og flere fortæller, at de planlægger at fejre festivalen, sagde hun dengang til TV 2 Lorry. 

Også Ragnarock, der er et musikmuseum i Roskilde, har opfordret folk til at komme og bygge sig selv i Lego og placere figuren foran Orange Scene, der også er bygget af Lego.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

cosedis3

galleryFly-fotografs billeder skaber debat: ”Min kærlighedserklæring til hovedstadsområdet”

Køge Julerute

Trine fik en god idé: Arrangerer alternativ til julemarked - men på coronasikker måde

CopenhagenPride2018_16 CREDIT Tobias Jørgensen

Kæmpe prideevent i København vil tiltrække 750.000 til august: Vi hverken aflyser eller udskyder

Stormtrooper

play18-årige Karla kedede sig under corona – men så købte hun en printer

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere