Tiltalt for bosted-drab vil forklare sig i retten

31-årig mand er nu parat til at give sin version af, hvad der skete den tragiske aften, hvor Vivi Nielsen blev stukket ned.

Den 31-årige mand, der er tiltalt for drabet på den 57-årige sosu-assistent Vivi Nielsen, vil forklare sig i retten, når sagen begynder mandag. Det skriver Avisen.dk.

quote Han er dybt ulykkelig over den her sag.

Anders Rohde, advokat for drabstiltalt

I marts sidste år blev Vivi Nielsen stukket ned af en psykisk syg stofmisbruger, mens hun var på arbejde på bostedet Lindegården i Roskilde.

Den 31-årige mand, der er tiltalt for manddrab, boede på Lindegården, da han 25. marts 2016 omkring klokken otte om aftenen stak Vivi Nielsen ihjel med en med en kniv med en bladlængde på cirka 23 centimeter.

Han er nu parat til at give sin version af, hvad der skete den tragiske aften, når han møder op ved Retten i Roskilde.

- Han nægter sig skyldig i manddrab, men vil selvfølgelig mandag, når sagen starter, gerne besvare spørgsmål, fra anklager og forsvarer, for det, han er tiltalt for, siger tiltaltes advokat Anders Rohde til Avisen.dk.

Ved grundlovsforhøret i marts nægtede beboeren også at være skyldig i drab, men han erkendte, at han havde stukket Vivi Nielsen med en kniv.

Advokaten oplyser, at hans klient er meget berørt over sagen.

- Han er dybt ulykkelig over den her sag, forklarer Anders Rohde.

Siden drabet på Vivi Nielsen har den tiltalte beboer været varetægtsfængslet og anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling.

Tiltalte har diagnoser, der gør, at han ikke kan få en almindelig straf.

Ifølge anklageskriftet i sagen, som Avisen.dk er i besiddelse af, går anklageren efter, at han får en anbringelsesdom.

Anklagemyndigheden går også efter at få den tiltalte dømt for to voldsepisoder, der skete omkring en måned inden drabet.

Han er tiltalt for at have sparket en person fra bostedet i hovedet og for at have givet en butikselev i Fakta i Roskilde et knytnæveslag i hovedet, så eleven faldt omkuld.

Drabsmand overfaldt andre få uger før han slog Vivi Nielsen ihjel

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik