Spirituspåvirket spøgelsesbilist skabte panik på motorvej

Politiet måtte i al hast sende en patrulje til Holbækmotorvejen mandag aften, efter flere anmeldelser om en spøgelsesbilist.

Mandag aften Kl. 19.41 modtog Midt- og Vestsjællands Politi det første af flere alarmopkald om en spøgelsesbilist, der ved Roskilde kørte i østgående retning på Holbækmotorvejen

Flere borgere havde set spøgelsesbilisten og ringede derfor til politiet.

En patrulje blev hastigt sendt mod stedet, hvor betjentene hurtigt fandt frem til bilen med den farlige kørsel mod færdselsretningen på motorvejen.

Bilen var selv standset i midterrabatten på Holbækmotorvejen vest for Borrevejle i Lejre.

Bag rattet sad en 87-årig mand fra Frederiksværk, som var påvirket af spiritus, hvilket en alkometertest bekræftede.

Den 87-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og sin farlige kørsel. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i den officielle døgnrapport.

Politiet modtog ingen anmeldelser om, at den 87-årige havde forvoldt uheld under sin kørsel, men manden vil utvivlsomt komme til at høre mere om sine sager, når resultatet af blodprøven foreligger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik