Solarie-lurer filmede kvinde med mobiltelefon

Politiet fandt afslørende billeder på 44-årig mands telefon efter anholdelse i solcenter i Roskilde.

En 34-årig kvinde fra Roskilde forventede formentlig, at hun uset kunne smide tøjet, da hun torsdag formiddag lagde sig under de kunstige solstråler i det lokale solcenter.

Hun tog fejl. En 44-årig mand fra Greve lurede i nabokabinen, og med sin mobiltelefon filmede han kvinden ind over kabineadskillelsen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Mandens forehavende blev dog opdaget og kvinden tilkaldte politiet, som ankom til solcentret, hvor den 44-årige mand blev anholdt for blufærdighedskrænkelse.

Ved gennemsyn af indholdet på mandens telefon fandt politiet billeder af den solbadende kvinde.

Den 44-årige mand blev sigtet efter straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse, men politiet vurderede, at sagen ikke var alvorlig nok til at holde på manden, og han blev derfor løsladt efter at være blevet afhørt og sigtet.

Når politiet har afsluttet efterforskningen af sagen, vil den blive sendt til anklagemyndigheden, som skal vurdere, om der skal rejses tiltale mod manden med henblik på at få ham dømt ved retten.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Brand på nørrebrogade

Slikbutik i flammer: Politi undersøger sammenhæng med brand i rockerborg

618602-311

Politiet undersøger mistænkelig brand ved rockerborg

politi

Mor er anholdt for at bortføre niårig pige fra Bagsværd

Neon Hovedbanegården

Alarm afblæst: Hovedbanegården blev evakueret

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere