Skønhedsklinik sigtet for syvende gang – nu venter monsterbøde

Klinikken har siden årsskiftet skrabet bøder sammen for over 100.000 kroner.

Skønhedsklinikken Cliuniq på Ringstedgade i Roskilde må efterhånden være på fornavn med de fleste betjente hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Tirsdag formiddag ved 11-tiden kørte en patrulje til skønhedsklinikken, som seks gange tidligere i år er blevet sigtet for at holde åbent på trods restriktionerne om at holde lukket grundet coronasituationen i Danmark.

Politiet havde inden deres ankomst igen modtaget anmeldelse om, at klinikken igen holdt åben, og patruljen traf også ved tirsdagens besøg en kunde på stedet.

Den 34-årige indehaver og den 32-årige ansatte var til stede, og de blev begge sigtet for at holde skønhedsklinikken åben for syvende gang, fremgår det af politiets døgnrapport.

De kan nu forvente endnu en bøde i sagen, som efterhånden løber op i bøder til et sekscifret beløb.

- Jeg tror, vi har rundet de 100.000 kroner i bøder for den mandlige indehaver og kvindelige ansatte, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Nægter at betale

De bøder har de dog ikke tænkt sig at betale. Det fortalte indehaver Osman Al Chami tirsdag til DR.

- Jeg bliver jo nødt at forsørge min familie. Jeg lever af mine lønninger. Jeg har ikke fået kompensation under denne her lockdown, så jeg har ikke noget valg, sagde Osman Al Chami til DR.

Ifølge BT har den ulovligt åbne klinik nemlig også søgt om kompensation seks gange og fået udbetalt i alt 116.000 kroner.

- Omsætningen får jeg jo her og nu. Så må jeg tage bøderne i retten. Jeg har søgt penge, og jeg har fået et beløb langt under det, jeg har søgt om. Det handler om, at man har noget at leve for, lød det fra indehaveren.

Ifølge Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi er indehaver Osman Al Chami i sin gode ret til at tage bøderne i retten. Han oplyser endvidere, at politiet ikke har kommentarer til skønhedsklinikkens økonomiske kvaler.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik