Skaldet mand røvede Fakta og begik vold mod butiksansat

Et butikstyveri udviklede sig til et røveri lørdag aften.

Søndag leder politiet fortsat efter en mand, der lørdag aften begik et røveri mod Fakta i Rørmosen i Roskilde.

Der er tale om en skaldet mand, der er 180 centimeter høj, hvid i huden og mellem 30 og 35 år gammel.

Han var iført sort t-shirt og sorte bukser.

- Han er for nuværende ikke fundet, og vi hører meget gerne fra borgere, der kan hjælpe os med oplysninger, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Møller Nielsen.

Gerningsmanden havde stjålet varer og forøvet vold mod en ansat i Faktabutikken.

- Det udviklede sig fra et butikstyveri til et røveri, og den ansatte fik nogle småknubs, siger Henrik Møller Nielsen.

Efter røveriet løb gerningsmanden fra stedet, og politiet søgte efter ham i området med hunde. 

Politiet modtog anmeldelsen om røveriet klokken 18.09.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik