Se de flotte billeder - nu kan du selv opleve betagende naturfænomen

Morild er ligeså fantastisk, som det er sjældent, og lige nu er det muligt at opleve på Roskilde Fjord.

Hvis du elsker natur og spektakulære fænomener, så kan du godt begynde at overveje at tage en tur forbi Roskilde Fjord den næste tid. 

Lige nu er det nemlig muligt at få en helt særlig oplevelse efter mørkets frembrud, når havet bliver til et fantastisk lysshow udløst af naturfænomenet morild. 

Fredag aften ved midnat var Peter Hansen fra Roskilde ude og sejle på Roskilde Fjord, hvor hans kone samtidig tog en række billeder af morild i vandet - noget han selv betegner som en utrolig oplevelse. 

- Det er en uvirkelig og fed oplevelse. Hvis man plasker i vandet, er det ligesom at kaste lys rundt, og det er også en stor oplevelse at svømme i det. Jeg håber, at mange får muligheden for at opleve det, siger Peter Hansen til TV 2 Lorry. 

Foto: Camilla Peetz Hansen
Foto: Camilla Peetz Hansen
Det er også en stor oplevelse at svømme i Morild. Foto: Camilla Peetz Hansen
Det er også en stor oplevelse at svømme i Morild. Foto: Camilla Peetz Hansen

Det er millioner af små selvlysende alger, der er skyld i morild, og de er hverken giftige eller farlige, og derfor kan du sagtens kaste dig ud i en svømmetur med dem. 

Og årsagen til, at de trives bedst i sensommeren er, at de har optimale betingelser, når vandet er varmt. Og efter vores lange periode med høje temperaturer, er der altså god mulighed for at se lysshowet nu. 

Hvis du gerne vil vide mere om morild, kan du læse denne artikel, hvor seniorforsker Hans H. Jacobsen blandt andet fortæller om, hvordan amerikanere tidligere har brugt de små organismer til militære formål. 

I klippet nedenfor kan du set et indslag TV 2 Lorry bragte i 2018, der også var et særdeles godt år for morild. 

Morild optræder særligt, når sommeren er varm og lang - så du kan stadig nå at opleve det. Det er en bestemt algetype, der giver det her specielle lys - men nu viser det sig faktisk, at det alligevel ikke helt er, som de fleste forskere ellers har påstået.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik