Særlig kaffevogn giver job til udsatte: - Jeg går herfra i bedre humør

Thomas Hansen er blevet en del af projektet Kaffe Karma, der skal bringe socialt udsatte ind i et arbejdsfællesskab. Som psykisk sårbar kan det være svært at finde et job, så han er glad for muligheden.

- Det betyder rigtig, rigtig meget for mig. Altså, jeg kan mærke, at det er en rar følelse at være i, når jeg står bag kaffecyklen.

Sådan lyder det fra Thomas Hansen, der er psykisk sårbar, forklarer han.

Derfor kommer han på et værested for psykisk sårbare og har haft svært ved at passe et arbejde. Men nu er det
 fjerde gang, at han sammen med en frivillig står bag Kaffe Karmas cykel, og her går dagen hurtigt, har han oplevet, når han serverer varme drikke og sender god karma til de forbipasserende. 

Kaffe Karma har hjulpet hjemløse og psykisk sårbare gennem flere år, og projektet er støttet af Den A.P Møllerske støttefond.  

Bag vognen står en række frivillige, der ønsker at give hjemløse og psykisk sårbare et fællesskab og samtidig give dem adgang til arbejdsmarkedet. 

- Det giver mig rigtig meget. Det giver en god energi. Efter en vagt der går jeg herfra med endnu mere energi og glæde over, at jeg har udrettet noget, siger Thomas Hansen til TV 2 Lorry. 

Kaffe Karma holder i skrivende stund til i København, Roskilde og Køge.

Du kan se videoen i toppen af artiklen.

Thomas Hansen er en af dem, der har vagter bag kaffecyklen.
Thomas Hansen er en af dem, der har vagter bag kaffecyklen.
Foto: Anne Hald Madsen TV 2 Lorry




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik