Roskildes kvinder skal hacke sig til mere viden om kvinder

Der skrives for lidt om vigtige kvinder på nettet. Det mener to lokale kvindelige aktivister, der nu arrangerer et Wiki-Kvinde-Hackathon i Roskilde.

Det er næsten kun mænd, der skriver opslag om andre mænds og deres bedrifter inde på info-netsiden Wikipedia.

Og det skaber altså et forvrænget verdensbillede. Det mener Tina Werborg, som er en del af den sociale bevægelse Fucking Flink. 

Derfor har hun, sammen med Sascha Faxe, der er folketingskandidat for Alternativet i Roskilde, arrangeret et såkaldt Wiki-Kvinde-Hackathon, der skal inspirerer flere kvinder til at gribe til tasterne og være med til gøre en forskel, som starter med kønsfordelingen på Wikipedia. 

- Hvis det hovedsagligt er mænd og deres ting, som bliver porrætteret på Wikipedia, er det med til at reproducere den viden. Så er det, at vores børn skriver opgaver om den viden. Og det er godt, men der skal også være mulighed for at reproducere viden om kvinder, siger Tina Werborg.   

Ifølge arrangørerne, viser en svensk undersøgelse foretaget af Sveriges udenrigsminister, Margit Wallström, at 90 procent af alt indhold på Wikipedia er skrevet af mænd, og 80 procent af indholdet handler om mænd. 

Kvinder og unge kan også sprede vigtig viden

Hackathons er som oftest begivenheder, hvor it-udviklere mødes og arbejder intensivt på videreudvikling af eksisterende it-projekter inden for udvalgte emner. Men i det her tilfælde, åbner de to arrangører dørene for alle roskildes kvinder. 

- Vi har inviteret lokale i området, gerne kvinder med teenagebørn. Det er helt afslappet, folk kommer med deres bærbare, vi serverer kaffe, og Sascha Faxe fortæller, hvad og hvordan man kan skrive et Wikipediaindlæg, siger Tina Werborg.

Arrangementet bliver afholdt  onsdag den 19. september i Absalonshaves Fælleshus i Trekroner kl. 20. 

De to kvinder bag eventet håber at mange af kvinderne har lyst til at tage deres teenagerbørn med, for på den måde, kan det hjælpe til at man allerede i en ung alder, bliver bedst om, at man selv kan ændre og skabe indholdet for eksempel fordelingen på Wikipedia. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik