Roskildes grønne busser skal også køre over kommunegrænsen

Om halvandet år kører syv buslinjer i Roskilde og omegn på enten brint eller el.  

I fremtiden vil færre busser køre på benzin eller diesel i Roskilde-området.

Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune har nemlig besluttet, at en række tværkommunale buslinjer skal udbydes som emissionsfrie busser, hvilket vil sige elbusser eller brintbusser.

Det handler om linjerne 207, 226, 227, 231, 233, 236 og 98N, som samlet har omkring 470.000 passagerer årligt, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

quote Nu glæder vi os til, at flere busser kan være støjfrie, CO2-frie og uden lokal luftforurening

Karim Friis Arfaoui (S), formand for Klima- og Miljøudvalget

Det sker samtidig med, at staten har oprettet en ny pulje, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland vil søge om medfinansiering til, at linje 230R også udbydes som emissionsfri.

Vil gavne borgerne 

Selv om Roskilde Kommune ikke betaler til den buslinje, der har cirka 813.000 passagerer årligt, så vil emissionsfri kørsel på linjen – ifølge kommunen - gavne borgerne i Roskilde, da den har endestation på Roskilde Station.

- Vores erfaringer med elbusser på alle vores egne linjer har kun været positive. Nu glæder vi os til, at flere busser kan være støjfrie, CO2-frie og uden lokal luftforurening.

- Vi har samtidig valgt at udbyde de syv linjer i en pulje sammen med regionernes linje 230R for at opnå en synergieffekt og en konkurrencedygtig pris, siger den socialdemokratiske formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui.

Udbuddet sker sammen med Lejre Kommune. Linje 207, der forbinder Lejre Station med Roskilde Station og betjener Sankt Hans og Boserup Skov, har flest køretimer og betjener cirka 255.000 passagerer årligt. De seks andre buslinjer har i alt cirka 217.000 passagerer årligt.

Roskilde Kommune oplsyer, at både udbud og indgåelse af kontrakt med videre er en længere proces, så driftsstart vil først være om halvandet år i december 2022.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

hillerødmotorvejens forlængelse

playUdbygning af Hillerødmotorvejen er nu et skridt tættere på virkelighed

20_percent

playLadeoperatør fordobler i år antallet af ladestandere til elbiler i hovedstaden

Stevns trængsel

Årtiers køkørsel kan forsvinde med anlæggelsen af en ny statsvej

hillerød forside

playMilliardforhandlinger giver nyt håb for Hillerødmotorvejen

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere