Børnene i Roskilde har fået deres helt eget hus.
Der er ikke mange af den slags huse i Danmark. Kun en håndfuld. Og nu har vi et i Roskilde.
Den 400 kvadratmeter store klosterbygning midt i byen på Algade 31 er nu fuldt ud dedikeret til leg og spas i børnehøjde.
Her kan de 0 til 13-årige boltre sig, som de lyster - og på den måde udfordre deres egen kreativitet.
I husets første uge rejser børnene 50 år tilbage år 1968 omkring ungdomsoprøret. Derfor bliver huset selvfølgelig åbnet med en børne-demonstration.
Kun en håndfuld i Danmark
Men temaet sætter også sine spor inden i huset.
- Det første rum vi kommer ind i, kalder vi "besæt stuen". Her er børnene selv med til at sætte præg på, hvordan det skal se ud. De kan vende møblerne på hovedet eller flytte rundt, hvis de vil, siger Henriette Dybdal, leder af Team Børn og Unge ved Roskilde Bibliotekerne.
Bag om børnenes nye hus i Algade 31
Hvad kan man her, som børnene ikke kan i en børnehave?
- Herinde kan de møde de forskelige kunstarter. Litteratur, film, musik, teater og man kan møde dem i et samspil.
De kan også besøge 1968'er stuen. Her skal børn og forældre sammen gå på opdagelse og snakke om de gamle dage.
De første børn der kommer ind, falder over en skrivemaskine.
- Vi prøver en gammeldags maskine, siger Caroline Dilling Lund.
- En gammeldags iPad-agtig ting, siger Lauritz Storm Egelund.
Kulturhuset er for børn i alderen 0-13 år og deres forældre. Roskilde kommune har bevilget to millioner kroner til projektet.
- Der er ikke mange af den slags huse i Danmark. Kun en håndfuld. Og nu har vi et i Roskilde, siger Henriette Dybdal.