Hotel, stormagasiner, restauranter, caféer og boliger med tagterrasser.
Vinderforslaget for projekt Røde Port i Roskilde er endelig fundet, og nu sendt i høring.
Projekt Røde Port er med sine 90.000 m2 det hidtil største byggeprojekt i Roskilde. Byggeriet skal ligge i den 750 meter lange grå kile af asfalt, som løber langs jernbanen i Roskildes centrum, og som adskiller de to bydele.
Gennem de sidste 8 år har politikerne diskuteret Projekt Røde Port, og processen har også budt på et utal af planer og forslag.
Vinderen af arkitektkonkurrencen er fundet. Det blev Team EFFEKT's forslag, som nu sendt i høring.
- Muligheden for at få lov til at arbejde med stationsområdet og med passagen fra nord til syd er en virkelig stor mulighed for at binde Roskilde sammen på ny, siger arkitekt Sinus Lynge fra tegnestuen Team EFFEKT.
Høringen blandt borgerne varer frem til 4. november, hvorefter byrådspolitikerne skal tage stilling til de indkomne høringssvar.
Visionen for Røde Port er bred, oplyst viadukt, som forbinder byen og en lang række opholdsarealer, som er inspireret af Den Spanske Trappe i Rom.
- Der er plads lang banearealerne til en ny stor byudvikling, som også kan skabe boliger, kontorarealer og butikker, som der ikke er plads til i den historiske bymidte, siger borgmester Joy Mogensen (A) til TV 2 Lorry.
Projektet med boliger butikker og hotel anslås at koste mellem 2 og 3 milliarder kroner, som er fundet gennem investorer.