Roskilde-firma vinder gigantordre på halv milliard

Virksomheden Lyreco, der har skandinavisk hovedsæde i Roskilde, har fået sin hidtil største ordre i hus.

Virksomheden Lyreco, der har skandinavisk hovedsæde i Roskilde, har fået sin hidtil største ordre i hus efter at have indgået en fireårig aftale med SKI - Staten og Kommunernes Indkøbsservic

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Ordren har en samlet værdi på 561 millioner kroner og sikrer, at Lyreco fortsætter som leverandør af kontor- og skoleartikler til 89 kommuner og en lang række statslige institutioner som for eksempel Finansministeriet og Politiet.

I 2013 indgik virksomheden en aftale til en samlet værdi på 323 millioner kroner, hvor man leverede til 61 kommuner.

Nu er staten plus flere kommuner føjet til den nye aftale, og det forklarer, hvorfor ordren nu lyder på over en halv milliard kroner.

Hos Lyreco jubler man over, at det lykkedes at få forlænget aftalen.

- Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi alle sammen havde armene over hovedet, da vi modtog beskeden om, at vi havde vundet SKI-aftalen med staten. Vi er i et stærkt konkurrencepræget marked under store forandringer, og vi står selv midt i en transformation. Set i det perspektiv giver det en enorm tryghed at få en aftale af denne størrelse og varighed i hus, siger Michael Baun Christensen, administrerende direktør i Lyreco Scandinavia til avisen.

Til Roskilde Dagblad fortæller direktøren, at man har opereret med to fremtidsscenarier, hvor man både havde en model med og uden aftalen med SKI.

- Begge dele var lige sandsynlige, så det var ekstremt vigtigt for os at vinde aftalen for at sikre arbejdspladser lokalt i Roskilde. Nu kan vi holde jul med god samvittighed, siger Michael Baun Christensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik