Roskilde Festival stiller op med yngste hovednavne nogensinde

Roskilde Festival tilføjer blandt andet Kendrick Lamar til endelig plakat med historisk unge hovednavne.

Den 50. udgave af Roskilde Festival, der første gang blev afholdt i 1971, bliver med historisk unge navne øverst på plakaten.

Det står klart, efter at festivalen torsdag har offentliggjort 81 nye navne, og dermed har det fulde musikprogram klar.

Årets hovednavne har en gennemsnitsalder på 37,2 år.

Den danske kunstner Jada, der åbner Orange Scene, er 27 år.

Blandt et af de største navne, der torsdag er offentliggjort, finder man 32-årige Kendrick Lamar.

- Vi holder os relevante

Han gør 30-årige Taylor Swift og 28-årige Tyler, the Creator selskab, hvilket tidligere er offentliggjort.

- Vi har en historisk ung samling af kunstnere som hovednavne, hvor man ellers tit vil kigge efter de mere rutinerede kunstnere. Men med Taylor Swift, Kendrick Lamar og Tyler, The Creator i toppen af plakaten, så har vi fat i unge kunstnere, der har etableret sig.

- Det betyder, at der er en pil ind i fremtiden, og noget vi kan bygge videre på, siger programchef Anders Wahrén.

Festivalens publikum har en gennemsnitsalder på knap 24 år, og derfor mener programchef Anders Wahrén også, at det er naturligt, at kunstnerne på plakaten følger med.

Se de nyeste navne på plakaten her:

  • AÏSHA DEVI
  • ARLO PARKS
  • AV AV AV
  • BARKER
  • BERSÆRK
  • BLACK COUNTRY, NEW ROAD
  • BOY PABLO
  • BRITTANY HOWARD
  • CANZONIERE GRECANICO SALENTINO
  • CARMELO TORRES
  • CIMAFUNK
  • CITY AND COLOUR
  • CLARA
  • CLAUS HEMPLER
  • DANISH STRING QUARTET & DREAMERS' CIRCUS
  • DAVE
  • DJ GRADED (RESIDENT DJ)
  • DJ PYTHON
  • DOJA CAT
  • ELDER
  • EMPLOYED TO SERVE
  • FAT WHITE FAMILY
  • GYEDU-BLAY AMBOLLEY
  • HELMS ALEE
  • HOLLY HERNDON
  • IDK
  • JIMMY EAT WORLD
  • KARENN
  • KATE NV
  • KELLY LEE OWENS
  • KÆLAN MIKLA
  • LES AMAZONES D'AFRIQUE
  • MINIMAL VIOLENCE
  • MOSCOW DEATH BRIGADE
  • MOSES SUMNEY
  • NADAH EL SHAZLY
  • NILS ØKLAND GLØDETRÅDER
  • NKUMBA SYSTEM
  • OBJECT BLUE (RESIDENT DJ)
  • OOZING WOUND
  • PATTESUTTER
  • PHOEBE BRIDGERS
  • RICO NASTY
  • RITA INDIANA
  • ROYCE 5’9”
  • RWAYES 2020
  • SABA ALIZADEH
  • SARAH KLANG
  • SASSY 009
  • SCÚRU FITCHÁDU
  • SENI REAK JUARTA PUTRA
  • SICARIA SOUND (RESIDENT DJ)
  • SLOWTHAI
  • SOLEIMA
  • SORRY
  • SOTE
  • SUICIDE SILENCE
  • TARRUS RILEY FEAT. DEAN FRASER & BLACK SOIL BAND
  • TEMP-ILLUSION
  • TETO PRETO
  • THE NIGHT FLIGHT ORCHESTRA

- Det er en festival, der har et ungt snit, og publikums aldersgennemsnit har ligget på 23-24 år gennem de seneste 20 år. Jeg er ikke bange for, at vi har et skred i den ene eller anden retning.

- At vi har fastholdt det aldersgennemsnit igennem årene, tyder bare på, at vi holder os relevante, siger han.

Tidligt ude med programmet

Festivalen har brugt 65 millioner kroner på kunstnere i år, hvilket er det samme beløb som i de seneste år.

Ud over mange unge hovednavne vil sommerens Roskilde Festival også bære præg af ændringer på festivalpladsen, men dem vil den først offentliggøre i de kommende måneder.

Festivalen er nemlig allerede tidligt ude med programmet, som normalt først offentliggøres i marts eller april.

Af andre store navne, der torsdag er offentliggjort, kan nævnes The Strokes, Haim, Charli XCX og DaBaby.

Roskilde Festival løber af stablen fra 27. juni til 4. juli.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik