Roskilde festival overrasker: 13 nye navne på plakaten

Program og spilleplan for Danmarks største festival er nu offentliggjort.

Det er en måned siden, at Roskilde Festival præsenterede den endelige festivalplakat. 

Og programmet, der tit og ofte er udskældt, imponerede i den grad både medier og anmeldere. 

- Roskilde knuser latterlige Smukfest, skrev Ekstrabladets anmelder Thomas Treo blandt andet i den sammenhæng og kvitterede med hele fire stjerner.

Men festivalen har ikke taget sig til takke med den omtale.

I dag har man nemlig offentliggjort yderligere 13 navne, og der er tale om både erfarne og nye musikere. 

13 nye navne

PartyNextDoor (CA)
Albert Hammond Jr (US)
Blonde Redhead (US)
Courtney Marie Andrews (US)
Debonair (DJ) (UK)
Haley Heynderickx (US)
Indika (DJ) (UK)
Madball (US)
Marlon Williams (NZ)
Mavi Phoenix (AT)
Pernille (DJ) (DK)
RVG (AU)
Steffi (DE)

Både verdensstjerner og nybegyndere

Det drejer sig blandt andet om den canadiske R&B-musiker PartyNextDoor, der står bag Rihannas megahit 'Work'. 

Han skal fungere afløser for rapperen Cardi B, der i april aflyste sin optræden på Roskilde Festival, da hun er gravid. 

Samtidig er helt dugfriske navne som Courtney Marie Andrews, Haley Heynerickxm, Marlon Williams og RVG inviteret af Roskildes bookere på baggrund af koncerter på den amerikanske branchefestival SXSW for få uger siden.

Dagens nye offentliggørelser favner desuden et velbevandret trekløver bestående af den karismatiske The Strokes-guitarist Albert Hammond Jr., den drømmende indie-trio Blonde Redhead og de toneangivende amerikanske hardcore-rockere Madball. 

Programchef: Nyt navn kan være den nye verdensstjerne

- Selvom vi har præsenteret plakaten tidligere på foråret, holder vi helt bevidst en håndfuld pladser ledige frem mod festivalen, så vi kan præsentere de unge kunstnere, der virkelig rykker på sig i 2018, forklarer Roskilde Festivals Anders Wahrén i en pressemeddelelse. 

Mange festivalgængere er med garanti blevet svært skuffede over hovednavnet Cardi B's aflysning, men programchefen taler i den grad PartyNextDoor op. 

- PartyNextDoor har potentialet til meget snart at løfte sig op i den helt tunge popliga sammen med ikoner som Drake og The Weeknd, så det er fantastisk at kunne præsentere ham på Roskilde Festival, mens han står på tærsklen til gennembruddet, udtaler han. 

I alt er 186 musiknavne nu offentliggjort. 

Find hele spilleplanen her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik