Roskilde Festival om kritik: Har gjort som vi plejer

Mange forældre har på Roskilde Festivals Facebookside kritiseret festivalen for en kaotisk åbning i går. Ifølge arrangørerne er intet blevet ændret.

30.000 mennesker flyttede i går ind på samme tid på Roskilde Festival, som er med til at gøre byen til danmarks 4. største i løbet af festivalen.

quote Vi har ikke haft flere ventende gæster end normalt, og venteområdet har haft samme størrelse som før. Vi har også med sikkerhed plads til alle vores gæster i campingområderne.

Mogens Therkildsen, Sikkerhedschef, Roskilde Festival

- Det er utrolig komplekst at bygge Danmarks 4. største by, når så mange mennesker flytter ind på samme tid. Der er altid detaljer, vi kunne gøre anderledes, men helt overordnet set har vi gjort alt, som vi plejer, siger Mogens Therkildsen, der er sikkerhedschef på Roskilde Festival.

På festivalens facebookside har flere forældre kritiseret arrangørerne for at planlægge dårligt, men den kritik kan Roskilde Festival ikke selv genkende,

- Vi har ikke haft flere ventende gæster end normalt, og venteområdet har haft samme størrelse som før. Vi har også med sikkerhed plads til alle vores gæster i campingområderne, siger Mogens Therkildsen.

Ifølge sikkerhedschefen skyldes årets kritik af åbningen, at mange i blinde har løbet efter et campingområde, som de plejer at bo i, men ikke fået sat sig ordentligt ind i de ændringer, som festivalen har lavet i campingområderne, og derfor ikke kunne få den plads, de plejer.

quote Jeg tror heldigvis, at størstedelen føler, at alt var som det plejer. Men vi tager selvfølgelig kritikken og feedbacken til os, for vi har en festival igen næste år, som vi gerne vil gøre endnu bedre igen.

Mogens Therkildsen, Sikkerhedschef, Roskilde Festival

- Mange har bare haft et drive, og vidst, hvor de gerne ville bo, men så efterfølgende har skullet sadle om, når der ikke var plads til dem det sted. Mange har en gammel vane, men først opdaget ændringerne, når de er løbet forkert.

Roskilde Festival har blandt andet lavet et nyt stor campingområde, hvor man på forhånd kan købe en campingplads, så man ikke skal løbe om kap med alle de andre, men i stedet flytte ind under mere rolige forhold.

- Jeg tror heldigvis, at størstedelen føler, at alt var som det plejer. Men vi tager selvfølgelig kritikken og feedbacken til os, for vi har en festival igen næste år, som vi gerne vil gøre endnu bedre igen, siger Mogens Therkildsen og tilføjer:

- Vi lytter til kommentarerne, for vi synes, at vi har verdens mest fantastiske publikum. Det er virkelig fantastisk, når 30.000 mennesker bare står og venter på, at vi siger, de må komme ind. 

Ifølge arrangørerne er skiltningen derudover den samme som tidligere, selvom den har mødt kritik, og derudover er der bare nogle grundlæggende sikkerhedsregler, som skal overholdes, hvorfor man ikke må campere lige der, hvor man har lyst.

 

 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere