Roskilde Festival offentliggør nye navne - Thomas Helmig indtager Orange Scene

Yderligere 30 kunstnere er blevet tilføjet til programmet, der skal fejre den 50. udgave af festivalen næste år.

Roskilde Festival løfter sløret for flere nye navne. Foto: Torben Christensen - Ritzau Scanpix

Roskilde Festival har offentliggjort 30 nye navne til programmet.

Og en af dem er en af dansk musiks helt store veteraner.

På plakaten til 50 års jubilæet for den store musikfest på dyreskuepladsen er nemlig ingen ringere end Thomas Helmig.

Læs også Taylor Swift offentliggjort som hovednavn på Roskilde Festival

Første gang han optrådte på Orange Scene var i 1986 med bandet Thomas Helmig Brothers, og når han til sommer igen træder ud på Orange Scene, bliver det hans syvende koncert på festivalpladsen.

- Jeg har spillet på Roskilde Festival mange gange, og det har altid været en kæmpe oplevelse. Igennem de sidste mange år har jeg været publikum på festivalen og overværet nogle af mit livs bedste koncerter, siger Thomas Helmig i pressemeddelelse.

Thomas Helmig spiller et helt særligt show til Roskilde Festivals 50-års jubilæum. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I 2020 vender han tilbage med en helt unik koncert, der er sammensat særligt til Roskilde Festivals publikum. Det bliver den ene af bare to koncerter, han giver hele næste år, og Helmig garanterer, at den bliver uden sidestykke.

Endnu et hovednavn

Iblandt dagens tilføjelser til programmet er også et af festivalens hovednavne. En af tidens mest kompromisløse og polariserende rappere Tyler, The Creator gæster nemlig Roskilde Festival.

Læs også Roskilde Festival bag ny radiokanal på DAB

Den californiske kunstner med det borgerlige navn Tyler Okonma besøgte festivalen for første gang i 2011 med hip hop-kollektivet OFWGKTA og har siden udviklet sig til at være et globalt kulturfænomen. I dag kan han både kalde sig sanger, sangskriver, pladeproducer, musikvideoinstruktør, festivalarrangør, modedesigner og grafiker.

Tyler, The Creator spillede på Roskilde i 2011 sammen med hiphop kollektivet, OFWGKTA. Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

- Som hovednavn lægger Tyler, The Creator sig godt i tråd med Taylor Swift og tegner billedet af, at de unge stjerner kan bære de store scener. Hans stærke visuelle side kombineret med et helt usædvanligt nærvær gør, at han når helt ud til de bagerste rækker, siger Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén i en pressemeddelelse.

Legendarisk R&B-gruppe

Dagens offentliggørelse indeholder desuden Roskilde-debutanterne i den amerikanske R&B-gruppe TLC. Sommerens koncert bliver deres første i Danmark.

Læs også Rekordmange voldtægter anmeldt på Roskilde Festival

TLC slog igennem som trio i 1990'erne, og hits som "Waterfalls", "No Scrubs" og "Unpretty" har medvirket til, at TLC den dag i dag står som en af de bedst sælgende kvindelige grupper i verden med flere end 65 millioner solgte plader.

Blandt de i alt 30 nye tilføjelser til programmet i 2020 finder man også det amerikanske metalband Deftones, der spillede sin første koncert uden for USA på netop Roskilde Festival for snart 24 år siden.

Disse 30 navne føjes til Roskilde Festivals plakat:

Tyler, The Creator (US)
Thomas Helmig (DK)
Alex Cameron (AU)
Deftones (US)
TLC (US)
Tom Zé (BR)
Unge Ferrari (NO)
Ak Dan Gwang Chil (KR)
Amenra (BE)
Bremer/McCoy (DK)
Cage the Elephant (US)
Cate Le Bon (UK)
Conjurer (UK)
Guiss Guiss Bou Bess (FR/SN)
Hjalmer (DK)
Hugo Helmig (DK)
Lingua Ignota (US)
Lisa Morgenstern & Bulgarian Voices Berlin (DE)
Rapsody (US)
Svalbard (UK)
Weval (NL)
Anansi (SE)
Bette (DK)
Ganger (DK)
Josephin Bovién (DK)
Joyce (DK)
Jung (DK)
Kaaliyah (DK)
Mekdes (DK)
Tessa (DK)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?