Rektor på RUC: Drop høje karakterkrav på uddannelserne

For mange studerende dropper den uddannelse, som de påbegynder, og det er et problem, som man endnu mangler at gøre noget ved. 

Det påpeger rektoren ved Roskilde Universitet i et interview med forskningsmediet Science Report. 

Hun mener, man bør gentænke den måde, hvorpå man matcher unge med landets videregående uddannelser.

- Jeg er enig i, at vi er nødt til at se på måden, vi optager de studerende på, så vi kan mindske frafaldet og støtte de studerende i at vælge en uddannelse, de kan udvikle sig med, få optimalt fagligt udbytte af og dermed også komme ind på arbejdsmarkedet med, siger Hanne Leth Andersen til Science Report.

Dårlig karakter i tysk skal ikke ødelægge medicin-drømmen

Hun foreslår, at de videregående uddannelsesinstitutioner går sammen med politikerne om at udvikle et nyt optagelsessystem.

Det skal være både gennemskueligt og overskueligt for de studerende - derfor ét fælles system - og samtidig skal det sikre, at man godt kan komme ind på lægestudiet, selvom man får 4 i tysk, og at det ikke, som i dag, kræver et gennemsnit på 11 eller 12 at komme ind på visse uddannelser.

- Det nuværende system er blandt andet problematisk, fordi det skaber en polarisering mellem uddannelserne, hvor det bliver prestigiøst at komme ind på en uddannelse med højt snit. Man forventes ikke at spilde et godt snit på en uddannelse med lav adgangskvotient, siger Hanne Leth Andersen til Science Report.

Intet karakterkrav over 7

Netop denne problematik gjorde regeringens kvalitetsudvalg opmærksom på allerede i 2015.

Udvalget anbefalede, at uddannelser i kvote 1 ikke burde have karakterkrav, der var højere end gennemsnitskarakteren 7.

Udvalget foreslog samtidig, at institutionerne i stedet skulle fastsætte adgangskrav, der passede til uddannelsens faglighed. Det vil sige krav til bestemte fag fra studentereksamen, til fagenes niveau (A, B eller C) og til bestemte minimumskarakterer i disse fag.

Rektor: Unge tænker i karakterer frem for læring

Hanne Leth Andersen mener desuden, at det nuværende system påvirker gymnasielevers adfærd i en negativ retning.

Systemet tilskynder til at fravælge svære fag, der kan give lave karakterer. De presses til at tænke i præstation og karakterer frem for læring, fordybelse og kritisk tænkning - som er det, der skaber studiekompetence, siger hun og fortsætter:

- Vi har brug for, at uddannelserne og optagelsessystemet støtter de unge i at vælge den rigtige uddannelse ud fra kriterier, der handler om uddannelsens indhold snarere end dens optagelseskvotient. På den måde kan vi minimere fejlvalg, frafald og spild af skattekroner, siger hun.