Radioaktivt affald skal oplagres i op til 50 år på Risø

Radioaktiv affald skal fortsat oplagres på Risø. Men Regeringen vil se på, om der er en mulighed for at eksportere radioaktiv affald til andre lande.

Regeringen foreslår, at Danmarks radioaktive affald skal opbevares i yderligere 30 til 50 år på Risø.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

I alt ligger mellem 5000 og 10.000 ton radioaktivt affald lige fra gummihandsker til bestrålet brændsel i lagre på Risø. Særligt omtalt har været 233 kilo særligt farligt atomaffald fra det tidligere forsøgsanlæg i Risø.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er det både det særligt farlige atomaffald og det øvrige affald, der skal deponeres i yderligere 30 til 50 år på Risø.

I den forbindelse skal bygningerne på Risø forbedres, så det bliver forsvarligt at opbevare affaldet i den forlængede periode.

Der skal oprettes depoter

De 30 til 50 år skal bruges til at finde en langsigtet løsning på, hvor og hvordan Danmarks radioaktive affald kan blive oplagret.

Blandt andet vil man fortsat undersøge muligheden for at eksportere affaldet til andre lande. Derudover undersøger man muligheden for at oprette dybtliggende depoter i ned til 500 meters dybde. Her kan det radioaktive affald opbevares permanent.

De hidtidige undersøgelser har ikke gjort det muligt at konkludere, hvor sådan et depot ville kunne placeres.

- Det her er en sag, der kalder på omhu og grundighed. Vi skylder fremtidige generationer, at vi ikke haster noget igennem, men bruger den tid, der skal til, for at nå frem til en sikker, langsigtet løsning, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i pressemeddelelsen.

Danmarks radioaktive affald håndteres af den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering. Lande som Sverige, Finland og Tyskland arbejder på at etablere dybtliggende depoter for atomaffald.

Fund af 3670 ton 

I november sidste år fortalte vi, hvordan 3670 tons uranholdigt malm på Risø havde ligget hen i 30 år. Malmen blev brugt til forsøg på Risø i 1980'erne og skulle ryddes væk derefter. Det blev bare aldrig gjort. I 80'erne var det amterne der havde tilsynet og ansvaret, men siden 2007 har Roskilde Kommune haft tilsyn med Risø.

Dengang mente afdelingschef i Miljø og Byggesag i Roskilde Kommune, Kim Dahlstrøm, at kommunen ikke havde svigtet sin tilsynspligt.

- I og med at vi simpelthen ikke har været bekendt med, at der kunne være et problem, så er det svært at gøre noget ved det. Derfor er jeg glad for, at vi har handlet så hurtigt, som vi har, ud fra de oplysninger vi har fået, sagde han.

Og i marts i år kom det frem, at 233 kilo særligt farligt affald, ud af op mod 10.000 ton atomaffald fra forsøgsanlægget i Risø, ikke kan sendes ud af landet.

Se indslag om fundet af 3670 ton uranholdigt malm:

Det blev nærmest opdaget ved et tilfælde.  På Risø har der ligget 3670 tons uranholdigt malm i 30 år. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

lea wermelin

playMinister går ind i sag om affalds-koks i kommuner: - Kan gå ud over borgerne

60_percent

playNy affaldssortering forsinket i næsten alle Lorry-kommuner

Lynetteholm

playSkåne med hård kritik af Lynetteholm: Frygter store naturødelæggelser

Britta

galleryKvinde fra Gentofte i front for global dyre-velfærdsorganisation

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere