Rådhus dropper diesel: Nyt koncept skal gøre byen grøn

Roskilde Kommune vil afprøve et nyt koncept, der både skal gavne miljøet og trafiksikkerheden.

El-lastbiler er til glæde for både miljøet, trængslen og trafiksikkerheden.

Sådan lyder det fra Roskilde Kommune, der i en forsøgsperiode kun vil bruge de el-drevne køretøjer til levering af varer til rådhuset.

- En af de helt store problemer, når man taler om klima og CO2-regnskab, det er faktisk transport. Nu har vi fået den her fantastiske aftale i stand, som forhåbentligt kan være med til at hjælpe os på vej, så vi kan bidrage til den grønne omstilling, siger Jonas Bejer Paludan, som er formand for Klima - og Miljøudvalget hos Roskilde Kommune, til TV 2 Lorry.

quote Det her kommer til at betyde, at vi lige pludselig har en by, hvor der bliver meget mindre trængsel

Jonas Bejer Paludan, formand, Klima - og Miljøudvalget, Roskilde Kommune

Vil også nedbringe antallet af køreture

Helt konkret har Roskilde Kommune indgået et nyt samarbejde med logistik - og servicevirksomheden Citylogistik i en prøveperiode på et år.

Ifølge en stikprøve, som kommunen har foretaget, blev der på fire dage leveret 45 forsendelser til rådhuset fra ni forskellige leverandører. Formålet er nu blandt andet, at reducere antallet af leverancer ved at få det leveret samlet fra samme firma.

- Det her kommer til at betyde, at vi lige pludselig har en by, hvor der bliver meget mindre trængsel. Der bliver mindre forurening, og så gør vi noget konkret for CO2-regnskabet. Så det er tre gode ting, forklarer Jonas Bejer Paludan.

Ifølge Roskilde Kommune er det planen, at ordningen træder i kraft efter sommerferien.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik